Ansigtsmist → Nøglen til en gennemfugtet hud dagen lang

Ansigtsmist – Derfor er det uundværligt: Se de 7 udvalgte

Ansigtsmist

Indlægget blev opdateret den 17. november 2021

Ansigtsmistens hovedformål er at tilføre fugt til huden og kan anvendes både under og uden på makeuppen – og nej, din makeup bliver ikke ødelagt! Hudens evne til at holde på fugten falder med årene, og derfor er misten din bedste ven på farten, når dit ansigt trænger til et ekstra fugtboost i løbet af dagen. Men fugt er langtfra den eneste fordel ved en ansigtsmist! En ansigtsmist virker både opfriskende, nedkølende og skaber balance i din hud samtidig med at den hjælper dit serum og olie med efterfølgende at trænge bedre ind i huden, når du bruger den under din hudplejerutine.

Du tænker måske, om du virkelig skal gå ud og investere i en ansigtsmist på denne tid af året, når nu sommermånederne netop er ovre. Men ligesom sol, saltvand og aircondition har en udtørrende effekt på huden, har efterårs- og vintermånedernes vejrforhold det ligeledes. Om vinteren falder luftfugtigheden nemlig både ude og inde. Kulden og blæsten virker udtørrende på huden og det samme er tilfældet, når vi tænder for varmen inden for. Desuden forstærkes udtørringen af huden også, når vi flere gange dagligt går fra et koldt, vådt og blæsende udeklima til et lunt og tørt indeklima. 

Derfor er en ansigtsmist vigtig hele året rundt!

Find den ansigtsmist med de ingredienser, der passer bedst til dine unikke behov, blandt de 7 jeg har udvalgt til dig nedenfor.

7 ansigtsmists udvalgt til dig:

Ekstra fugtgivende ansigtsmist med hyaluronsyre

Miild Facial Mist Refreshing & drizzling 50 ml

Fugtgivende og beroligende ansigtsmist, der indeholder hyaluronsyre, aloe vera- og mandelekstrakt. Hyaluronsyre er et fantastisk fugtighedsmiddel, da det kan binde vand med 1000 gange sin egen vægt og spiller en vigtig rolle for hudens tone og elasticitet. Aloe Vera er især kendt for sine plejende, beroligende og fugtgivende egenskaber. Mandelekstrakt er fugtgivende og har en kølende effekt på huden og lindrer irritation.


  • Indeholder hyaluronsyre, aloe vera- og mandelekstrakt
  • 50 ml
  • Vegansk
  • 20% af ingredienserne er økologisk dyrket
  • Egner sig til alle hudtyper
  • AllergyCertified, Svanemærket og Ecocert Cosmos

Nærende ansigtsmist med superfruit ekstrakter

Beauté Pacifique Superfruit Hydrating Face Mist

Næringsrig ansigtsmist der giver huden glød og indeholder superfruit ekstrakter. Superfruit ekstrakterne, herunder tyttebær ekstrakt, som misten indeholder, beskytter huden og fremmer dannelsen af nye celler. Derudover er superfruit ekstrakterne rige på antioxidanter, som styrker huden og beskytter hudens celler. Misten indeholder desuden fugtgivende agenter som glycerin, der tilfører masser af fugt og næring til huden.


  • Inderholder superfruit ekstrakter og er rig på antioxidanter
  • 50 ml
  • Egner sig til alle hudtyper
  • Fri for parabener

Fugtbevarende ansigtsmist med aloe vera

Ecooking ansigtsmist

Fugtgivende og -bevarende ansigtsmist, der indeholder aloe vera, provitamin B5 og elektrolytter. Aloe Vera især kendt for sine plejende, beroligende og fugtgivende egenskaber. Provitamin B5 er et fugtighedsbevarende vitamin og de naturlige elektrolytter genopbygger hudens barriere og bevarer fugten i huden.


  • Indeholder naturlige elektrolytter, provitamin B5 og aloe vera
  • 125 ml
  • Vegansk
  • Egner sig til alle hudtyper
  • AllergyCertified, dermatologisk testet

Antiinflammatorisk ansigtsmist, der er rig på antioxidanter

Elizabeth Arden Eight Hour Miracle Hydrating Face Mist

Beroligende og antiinflammatorisk ansigtsmist, der indeholder superfruit blend, kamille, aloe vera og kaffe. Kamille er antiinflammatorisk og fremmer en sund og velfugtet hud. Aloe Vera er især kendt for sine plejende, beroligende og fugtgivende egenskaber. Både superfruit blend, kaffe og kamille er rig på antioxidanter, der styrker huden og beskytter hudens celler. Kaffe virker desuden opstrammende og giver huden ny energi.


  • Indeholder superfruit ekstrakter, kaffe, kamille og aloe vera
  • 100 ml
  • Egner sig til alle hudtyper og især tør hud

Blid ansigtsmist med ingefær

Rudolph Care Mist Delight

Ekstraordinær blid og opfriskende ansigtsmist, der indeholder aloe vera, ingefær, honning- og morgenfrueekstrakt. Aloe Vera er især kendt for sine plejende, beroligende og fugtgivende egenskaber. Ingefær reducerer effektivt de frie radikaler, som beskytter huden mod forurening. Honning ekstrakt tiltrækker og fastholder naturligt fugten i huden. Morgenfrueekstrakt har en rensende effekt og virker lindrende på mindre hudproblemer som rødme og irritation. Derudover er den rig på essentielle fedtsyrer, mineraler og vitaminer, der plejer huden og giver den friskhed, fugt og næring.


  • Indeholder ingefær, honningekstrakt og morgenfrue
  • 100 ml
  • Indeholder økologisk dyrket ingredienser
  • Ideel til tør, sart og følsom hud
  • Svanemærket, Ecosert Cosmos

Kølende ansigtsmist der minimere synlige porer

Dermalogica Clear Start Micro-Pore Mist

Opfriskende ansigtsmist med niacinamid, salicylsyre, lavendel, troldnød- og agurkeekstrakt. Niacinamid minimerer synlige porer i huden, mens salicylsyre mindsker overskydende talg samt forhindrer fremtidige bumser. Lavendel virker beroligende, lindrende og genopfriskende. Troldnød-ekstrakt beskytter og køler huden. Agurkeekstrakt har en opfriskende og kølende effekt på huden.


  • Indeholder salicylsyre, lavendel, troldnød-, agurkeekstrakt og niacinamid
  • 118 ml
  • Vegansk
  • Ideel til fedtet og uren hud

Helende ansigtsmist med SPF 50 og life plankton

Biotherm Eau Solaire Hydratante SPF 50 Mist

Vandfast, opfriskende og oliefri ansigtsmist med SPF 50, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråler og ikke fedter! Ansigtsmisten indeholder life plankton og E-vitamin. Life plankton er kendt for sin effektive og regenererende effekt samtidig med at det efterlader huden smidig, ensartet og med fornyet glød. E-vitamin er kendt for sin helende effekt og modvirker tidlig ældning af huden.


  • Indeholder life plankton og E-vitamin
  • 75 ml
  • Oliefri
  • Egner sig til alle hudtyper
  • Med SPF og beskytter mod UVA- og UVB-stråler

Hvad er en ansigtsmist?

Face mist, facial mist, ansigtsmist – you name it – er en fugtgivende spray til ansigtet, der hurtigt trænger ind i huden og tilføjer fugt og forskellig pleje alt efter hvilken mist, der er tale om.

Hvordan bruger jeg min ansigtsmist?

Ansigtsmisten påføres efter rens, når huden er fri for makeup og urenheder. Misten tilføjer fugt, næring, opfrisker og skaber balance i huden. Derudover hjælper misten til, at dit serum og olie bedre kan trænge ind i huden. Så udover alt det ansigtsmisten tilfører din hud i sig selv, hjælper den altså også med at opnå en endnu bedre effekt af de produkter du efterfølgende påfører din hud i din hudplejerutine.

Udover at du kan bruge ansigtsmisten i din hudplejerutine, er den også en god ven på farten. Ansigtsmisten er nemlig helt optimal at bruge i løbet af dagen og et par opfriskende pift efter en lang dag på kontoret kan gøre underværker for din hud. For udover mistens fantastiske evne til ikke at ødelægge din makeup, forlænger den faktisk holdbarheden herpå, da makeup holder bedre på en fugtet hud. Du kan altså blive fri for at møde et træt og makeup frit ansigt, når du kommer hjem efter en lang dag på job. Og her taler jeg af erfaring! Jeg møder da af og til selv et lidt andet look end det, jeg synes, jeg forlod mit hjem med om morgenen..

Fordele ved en ansigtsmist

Som tidligere nævnt er der et utal af fordele ved ansigtsmists! Men jeg remser dem lige op for dig en gang for alle, så du ikke er i tvivl om, hvor mange fordele der egentlig er:

  • Neutraliserer det lag af kalk, som vandet fra vandhanen har efterladt i dit ansigt efter rens
  • Tilfører fugt til huden
  • Trænger hurtigt ind 
  • Fedter ikke
  • Hjælper dit serum og olie med efterfølgende at trænge bedre ind i huden, når du bruger ansigtsmisten under din hudplejerutine
  • Kan anvendes både under og uden på din makeup – uden din makeup bliver ødelagt selvfølgelig
  • Forlænger holdbarheden af din makeup 
  • Kan fungere som en erstatning for din makeup setting spray
  • Nem at have med på farten

Så hvis du vil gøre det let for dig selv og din hud at se frisk og hydreret ud hele dagen – og ikke kun lige når du forlader hjemmet, har jeg svært ved at komme på et nemmere alternativ for dig.

Ansigtsmist med SPF

Hader du også fedtet solcreme i ansigtet? Eller kender du det, når du rent faktisk har købt en ordentlig solcreme, der ikke fedter, men det stadig sviger i øjnene som bare pokker, når sveden melder sin ankomst og altid gerne vil ned i øjenen en tur? Så er en ansigtsmist med SPF helt sikkert noget for dig!

Men hvis du er en af dem, der ikke beskytter dig selv mod solen i efterårs- og vintermånederne, så er det altså en kæmpe fejl! For selvom skyerne reducerer mængden af UV-stråler og solskinstimerne bliver færre og færre, er der altså stadig UVA- og UVB-stråler, der trænger igennem og rammer dig på din vej. Så hvis du gerne vil mindske aldringen af din hud og dermed rynker (og hvem vil ikke det?), så find dig en ansigtsmist med SPF. Den er også helt perfekt, hvis du ligesom jeg, ALTID glemmer skilningen og ofte ender med en helt forbrændt rød linje oven i skallen. Den kan også være din bedste ven på farten, hvis solen pludselig bryder frem – eller hvis du er en af de heldige, der skal på skiferie, og du “mod forventning” ender på en bar i solen en af dagene. 

Jeg vil dog ikke anbefale dig at skifte din almindelige solbeskyttelse ud med en ansigtsmist med SPF, da det kan blive dyrt i længden, men de nærende dråber er virkelig gode og nemme at have med på farten, når du lige ønsker et ekstra lag beskyttelse. Og det bedste af det hele er, at den ligesom en almindelig ansigtsmist kan sprayes i ansigtet uden på makeuppen, uden den bliver ødelagt selvfølgelig!!!

Ansigtsmist med hyaluronsyre

Hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med hyaluronsyre og dets fugtgivende egenskaber, er det helt klart på tide! 

Hyaluronsyre et proteinstof, der naturligt findes i din krop. Hyaluronsyre spiller en vigtig rolle i hudens tone, elasticitet og især fugten, da det kan binde vand med hele 1000 gange sin egen vægt. Og da vand er en af de vigtigste betingelser for at bevare en glat hud med glød og elasticitet, er hyaluronsyre et helt fantastisk fugtighedsmiddel til ansigtet og perfekt til dehydreret eller glansløs hud. Desværre mister kroppen dens naturlige indhold af hyaluronsyre og begynder allerede i 20 års alderen at producere mindre og mindre. 

Så hvis du vil have fat i en ansigtsmist, der kan give dig det mest optimale fugtighedsboost i løbet af dagen og under din hudplejerutine, kan det være en god ide at kigge efter en mist med hyaluronsyre.

Lav din egen anisgtsmist

Der er flere muligheder, hvis du vil prøve kræfter med at lave din egen ansigtsmist. Du kan sagtens holde det helt simpelt og gøre som Ole Henriksen, der bruger afkølet te fra kamille, hyben, grøn eller rød te. Hvis du på forhånd ved, at du vil bruge din te som ansigtsmist, er det altid en god ide at bruge demineraliseret vand. 

Du kan også tilføje rosenblade til din yndlingste. Rosenbladene har en lang række fordele og fungerer både til fedtet, tør, normal og kombineret hud. Udover at rosenbladene er rige på antioxidanter, hydrerer og beroliger huden, vedligeholder ekstraktet fra rosenbladene også pH-balancen i huden og mindsker de fine linjer.

Du kan også give dig i kast med at lave en lidt mere avanceret ansigtsmist, hvis du har en indre kemiker gemt i dig. Her skal du bruge:

  • Demineraliseret vand
  • Natriumbenzoat
  • Tinktur
  • Æteriske olier

Natriumbenzoat er et naturligt konserveringsmiddel, som hæmmer væksten af bl.a. gær- og skimmelsvampe. 
Tinktur er et alkoholudtræk af enten harpikser eller urter. 
De æteriske olier kender du måske allerede fra dine kosmetikprodukter, parfumer eller hudplejeprodukter, og er koncentrerede, aromatiske planteekstrakter. 

Men find en opskrift, hvis du vil give dig i kast med dette, så du får de helt rette blandingsforhold, for olierne skal fortyndes og kan være allergifremkaldende.

Alternativt kan du jo vælge en af de ovenstående ansigtsmists, som allerede er testet, hvis du synes det virker lidt uoverskueligt at kaste dig ud i et sådan projekt.

Opsamling

Udover at være fugtgivende, opfriskende og nedkølende, som bare er et lille udpluk af de mange kvaliteter, der er ved en ansigtsmist. Er den ikke alene super nem at påføre hele dagen igennem, men også utrolig praktisk og nem at have med i tasken, når du er på farten.

Jeg har samlet de 4 bedste grunde til, hvorfor en ansigtsmist er for dig:

  • Du vil gerne have det optimale ud af din serum og olie i din hudplejerutine
  • Du er træt af, at din makeup sidst på eftermiddagen overhovedet ikke ligner den, du lagde om morgenen
  • Du hader produkter, der har svært ved at trænge ind i huden, fedter og er svære at påføre
  • Du mangler et produkt, der kan give din hud et fugtboost, når du er på farten og som kan bruges udenpå din makeup UDEN din makeup tager skade

Så hvis du kan nikke genkendende til flere af de ovenstående punkter, er ansigtsmisten helt sikkert værd at prøve.

Ingen Kommentarer Endnu

Kommentér

Your email address will not be published.