Læg en flot makeup til juleaften - Beauty Living

Læg en flot makeup til juleaften

Juleaften nærmer sig, og alle pynter sig og gør sig fine til den store aften. Denne aften er noget særligt, og selvom det er vores nærmeste familie, vi skal være sammen med, vælger mange altså at tage deres fineste tøj og måske et pænt smykke på. 

Også en flot make-up kan man kaste sig ud i, hvis man altså bruger den slags. Hvis ikke kan man måske driste sig til lidt lak på neglene denne aften. Her kan man vælge en neglelak i en flot rød farve, for det jo jul.

Start med basen

Når man vil lægge en flot make-up, er det en god idé at starte med huden. Huden skal være ren og tør, og så kan man lægge foundation og concealer, hvis man er til det. Hvis man foretrækker et naturligt look, kan man bruge en minera lfoundation i pudderform, som man børster på huden i cirkelbevægelser med en stor børste. En kabukibørste er særligt velegnet til denne type pudder. Herefter kan man evt. mattere huden i T-zonen med en transparent pudder.  

Vælg mellem øjne og læber

Næste skridt er øjnene. En grundregel, når man lægger make-up, er at man må fokusere på enten øjnene eller læberne, da det ellers giver et malet udtryk og et look af for meget. Dermed ikke sagt, at man ikke både må have øjenskygge og læbestift på, man skal blot ikke give den fuld gas begge steder. 

Hvis du bruger øjenskygge, kan du med fordel vælge en, som giver en kontrast til din øjenfarve. Har du f.eks. grønne øjne, er det flot med blommefarvet eller dyb lilla. Sort mascara er for de fleste helt uundværlig, og du kan også tegne dine bryn op, men pas på, det kan hurtigt blive for meget.

Gloss eller stift

Til sidst er det læbernes tur. Hvis du har lagt en markant øjenmake-up, kan du vælge en let gloss til læberne eller en læbestift i en dæmpet farve. Har du omvendt holdt øjenmake-uppen i lette toner, kan du give den gas med en højrød læbestift, eller hvad du synes passer til dig og din personlighed. De senere år er det meget matte look til læberne blevet populært, og det kan da også være utroligt elegant, særligt hvis dine læber er meget fyldige og du vælger en bærfarve eller højrød. De brunlige toner er de fleste bedst tjent med at undgå, når det gælder de matte læbestifter.

Slutteligt kan du kaste et blik på dit hår og se, om det trænger til en opfriskning med hårtørreren eller måske blot en kam. Selvom du har tørret håret tidligere på dagen, kan det virke fornyende på frisuren med en omgang varm luft og en børste eller hånd igennem. Parfume må du heller ikke glemme, og så er du klar til den store aften.

Ingen Kommentarer Endnu

Kommentér

Your email address will not be published.