Indlægget blev opdateret den 12. juli 2022
Vi kender det efterhånden allesammen. Det er en ganske normal dag, du står op, går i bad, spiser morgenmad, og lægger din makeup. Alt spiller og man er klar til gå dagen i møde. Men, allerede inden du går ud af døren begynder din makeup at krakelere, din foundation sætter sig i dine smile linjer, og din concealer creaser under øjnene. Hvordan griber man lige det an? Jo, alt du behøver er faktisk en løs pudder. I denne artikel vil jeg guide dig igennem hvordan man bruger en løs pudder, hvilke jeg anbefaler, og hvorfor produktet ikke er til at undvære.
6 anbefalelsesværdige løse puddere
Laura Mercier Translucent Loose Setting Powder
Hvis du kender bare en smule til løs pudder, så har du helt 100% hørt om Laura Mercier Translucent Loose Setting Powder. Enhver makeup guru ejer den pudder af god grund! Udover at denne pudder gør at din makeup holder i 12 timer, indeholder den også perle pigmenter, hvilket giver en naturlig lysende finish.
Denne løse pudder giver en strejf af dækning, og pudderen sætter sig ikke i de fine linjer og porer. Formlen er blød og silkeagtig, hvilket gør at den går ind og slører ufuldkommenheder, uden at få din hud til at se kaget og tung ud.
Udover det, så giver den ikke flashback, hvilket gør den perfekt hvis du skal have taget billeder.
- Egnet til alle hudtoner
- Bekæmper uønsket glans og olieagtig finish
- Holder din foundation matte hele dagen
- Ikke-komedogen
- Dermatologisk testet
L’Oréal Paris Infaillible Magic Loose Powder
Loreal Paris Infaillible Magic Loose Powder bliver også kaldt pudderen der kan det hele. Pudderen holder din makeup på plads hele dagen, udjævner din hudtone og giver dig et mat look. Farven er semi-transparent, og den lægger sig som et naturligt, tyndt og behageligt lag på din hud.
- Holder din makeup på plads hele dagen
- Udjævner din hudtone
- Giver et matte look
- Har en semi-transparent farve
- Lægger sig som et tyndt, behageligt og naturligt lag
- Hverken tyngende eller udtørrende
Anastasia Beverly Hills – Loose Setting Powder
Anastasia Beverly Hills Loose Setting Powder går i et med din makeup og absorberer overskydende olie. Pudderen går ind og minimerer skinnende hud og giver en perfekt matte finish.
Tip! Påfør pudderen med en spidsen af din beauty blender for at nå svære områder for præcis påføring.
- Efterlader dig med en blød, fejlfri og mat finish
- Holder makeuppen på plads
- Absorberer fedt og minimerer fine linjer, ujævnheder og porer
- Fri for gluten og olie
- Klinisk og dermatologisk testet
- Ikke-komedogen
- Vegansk
NARS Cosmetics Light Reflecting Setting Powder – Loose
Idet du påfører Nars Cosmetics Light Reflecting Setting Powder vil du synligt se dine fine linjer og porer falme, mens din hud bliver jævn og glat. Denne pudder er formuleret med fotokromisk teknologi, så den tilpasser sig forskellige lyskilder – det vil sige du ser godt ud, uanset hvilket lys du befinder dig. Pudderen føles silkeblød, men synes usynlig på huden. Du efterlades med en strålende og glans-fri hud.
- Fotokromisk teknologi
- Falmer fine linjer og porer
- Tilpasser sig forskellige lyskilder
- Føles silkeblød
- Du efterlades med en strålende og glans-fri hud.
- Fri for parabener og duftstoffer
- Ikke-komedogen
Makeup Revolution Luxury Powder 42 gr. – Banana
Makeup Revolution Luxury Powder, som også bliver kaldt banana powder i makeup industrien, er den perfekte setting powder som aktivt går ind og holder på din makeup hele dagen. Pudderen har et tint af en gylden tone, der specielt er god til de af os der døjer med rødhed og rosa undertoner i huden. Udover alt dette, så har den naturligvis en matterende effekt, der sikrer dig en perfekt matte finish, som med sikkerhed holder hele dagen.
- Holder på din makeup hele dagen
- Pudderen har et teint af en gylden tone
- Udjævner røde og rosa toner i huden
- Matte effekt
- Ikke testet på dyr
Typer af pudder
Presset pudder versus løs pudder … er der virkelig en forskel? Er det en personlig præference, eller skal du holde dig til den ene frem for den anden, hvis du fx. har en bestemt hudtype?
Der er mange forskellige kategorier af pudder, men overordnet kan man dele dem op i det vi på dansk kalder løs pudder og presset pudder. Under hver af disse findes der yderligere kategorier af pudder, men for nu er det vigtigt at vide hvad en løs pudder er og hvad en presset pudder er.
Løs pudder
En løs pudder bruges til at ‘sætte’ flydende produkter som foundation og concealer. Grunden til man bruger en løs pudder til at sætte enten sin foundation eller concealer, er så makeuppen holder længere og ikke bevæger sig rundt, eller gnider af huden i løbet af dagen.
Ofte, når man har med løs pudder at gøre, så ‘baker’ man. I forbindelse med ‘baking’ bruges ofte en beautyblender til at ‘bake’ under øjnene, omkring smile linjerne, hagen, panden og lige under kindbenene, da det hjælper med at definere konturlinjer eller skabe et ‘mejslet’ makeup-look. Løst pudder skal fejes væk, efter at det har sat sig på din hud – at feje ekstra produkt væk vil hjælpe din foundation til ikke at se “pudderagtig” eller “kaget ud”.
En løs pudder associeres med ‘tunge’ makeup-looks, dvs. et makeup look af den slags man har på når man skal i byen. Grunden til dette skyldes at løse puddere er mere findelte, så de indeholder færre olier, og på den måde kontrollere pudderen den olieproduktion der udvikler sig i løbet af dagen. I mange tilfælde er den olie huden producerer, grunden til at makeuppen forsvinder eller sidder dårligt i løbet af dagen.
I princippet kan alle hudtyper gøre brug af løs pudder, men det er ofte folk med fedtet hud, der rækker ud efter en løs pudder, fordi den netop kan kontrollere olie produktionen.
Hvornår skal jeg bruge løs pudder?
Det anbefales at du bruger en løs pudder, uanset din hudtype, når du skal have et tungt makeup look på. Det kan for eksempel være når du i skal i byen eller når du skal til en eller anden fancy begivenhed, hvor det er vigtigt for at din makeup holder hele dagen og samtidig ser godt ud.
Presset pudder
En presset pudder bruges ligesom en løs pudder, til at sætte flydende foundation/concealer, så makeuppen holder længere og ikke bevæger sig rundt, eller gnider af huden i løbet af dagen. Lidt rækker langt med en presset pudder, og du opnår de bedste resultater ved at presse pudderen ind i din hud.
En væsentligt forskel på presset pudder og løs pudder er, at en presset pudder sagtens kan bruges alene, hvorimod en løs pudder ikke kan. En løs pudders primære formål er at sætte flydende produkter såsom foundation og concealer, hvorimod en presset pudder sagtens kan bruges alene, og ikke kun bruges til at sætte flydende produkter. En presset pudder kan bruges som foundation, og faktisk har specielt folk med tør hud godt af at bruge en presset pudder som foundation, idet både en flydende foundation og en presset pudder hurtigt kan se pudderagtig og kaget ud, og det er vel det sidste man ønsker, specielt hvis man allerede døjer med tør hud.
Nu tænker du nok, hvordan kan pudder være godt for folk med tør hud? Make it make it sense?? Jo altså, sagen er den, at pressede puddere har flere olier i sig end løse puddere, og på den måde kan en presset pudder alene på tør hud se mere naturlig og pæn ud.
Hvornår skal jeg bruge presset pudder?
Det anbefales at du bruger en presset pudder, når du skal sætte din foundation og/eller din concealer. En presset pudder er lettere og ser mere naturlig ud end en løs pudder, og den er specielt god til dig med tør hud fordi den indeholder flere olier end en løs pudder gør.
En presset pudder kan bruges til mange ting, du kan bruges den alene som foundation, men du kan også bruge den lige efter du har påført din solcreme for ikke at se alt for fedtet ud.
Hovedreglen er nok, at du bør bruge løs pudder når du skal noget fancy, hvorimod du skal bruge presset pudder til hverdag. Der er ikke noget der rigtigt eller forkert, og når alt kommer til alt handler om præferencer – men hvis du er helt lost, så er det ihvertfald det jeg anbefaler.
Opsummering
Alright, løs pudder eller presset pudder? Det kommer an på situationen (og din personlige præference). Skal du til i byen og vil du have din makeup holder hele dagen? Så skal du helt sikkert bruge en løs pudder. Skal du blot sætte din foundation og/eller concealer til hverdag, så er presset pudder nok det mere naturlige valg. En presset pudder indeholder mere olie end en løs pudder, så hvis du har tør hud, vil en presset pudder nok være det rigtige valg for dig. Hvis du derimod har en fedtet hudtype, så vil en løs pudder nok være mere optimal, idet den indeholder mindre olie. Bruger du hverken foundation eller concealer til hverdag, men har du stadig brug for den matterende effekt en pudder kan give dig, så skal du bruge en presset pudder, fordi en løs pudders primære funktion er at sætte flydende produkter, nemlig foundation og/eller concealer.
Hverken det ene eller det andet er forkert, du skal blot gøre det der fungerer for dig.