Alt du skal vide om marine collagen og klassisk collagen - Beauty Living

Alt du skal vide om marine collagen og klassisk collagen

Indlægget blev opdateret den 26. august 2022

Man har efterhånden hørt meget om collagen – både “classic” collagen og marine collagen. Du kan oftest finde det i modeblade, se videoer på Youtube og så er det garanteret, at det også dukker op på din TikTok eller Instagram.

Men hvor mange af os har egentlig styr på, hvad collagen er? F.eks. hvad det gør for os og om det har nogle bivirkninger? Når du er kommet igennem denne artikel, vil du forhåbentligt have fået svar på alle de spørgsmål, du sidder inde med i forhold til den klassiske collagen og marine collagen.

Hvad er collagen?

Som det første skal der sættes ord på, hvad collagen er. Faktisk er collagen et vigtigt protein, som vi allerede har i vores kroppe. Det er en uundværlig byggesten til brusk og knogler, men collagen bliver også dannet i hudcellerne, og er på den måde med til at holde din hud elastisk, fast og ungdommelig. Collagen udgør faktisk hele 1/3 af alle de proteiner, vi har i kroppen, og nogle kalder det endda kroppens lim og byggesten.

Jo ældre vi bliver, jo mindre collagen producerer vores kroppe. Faktisk begynder vores kroppe med at producere mindre collagen allerede i en alder af 25 år. Det betyder altså en større tendens til at udvikle fine linjer og rynker, som kan betyde en mindre elastisk og fast hud. Det er faktisk en ganske naturlig process, som rammer os alle.

Eksterne faktorer spiller også en rolle

Men det er ikke kun eksterne faktorer, der spiller en rolle, når det kommer til mindre produktion af collagen. Det kommer nok ikke som en overraskelse, at solens UV-stråler er vores største fjende, når det kommer til ældning. Det er simpelthen så vigtigt at bruge solcreme, så du ikke skader din hud.

Udover solens UV-stråler, er en anden faktor, som er med til at nedbryde collagen, rygning. Ryger du, er der stor risiko for, at huden ældes før tid, netop fordi rygning mindsker produktionen af collagen. Nikotinen i cigaretter gør desuden også huden tyndere, hvilket er med til at få huden til at se slap og mindre elastisk ud.

Hvad er marine collagen?

Collagen kan deles op i to kategorier: marine collagen og klassisk collagen. Hvis vi starter med marine collagen, så er det den form for collagen, som minder mest om den collagen, vi har i kroppen. Marine collagen kommer fra fisk og du kan købe det som collagen pulver. Denne form for collagen er hydrolyseret Nogle produkter er også tilsat det vigtige vitamin-c.
Vitamin-c er en kraftfuld multi-funktionel antioxidant, der bidrager til:

  • Normal dannelse af hud, der bidrager til en normalt fungerende hud
  • Normalt fungerende tandkød
  • Normalt fungerende brusk og knogler
  • At mindske træthed

Forskellen på marine og classic collagen

Forskellen på marine collagen og klassisk collagen er, at marine collagen som sagt minder meget om den collagen, vi allerede har i kroppen. Da dannelsen af collagen mindskes, når vi nærmer os 25 års alderen og aftager yderligere med 1-2% årligt efterfølgende, kan det være en god ide at gøre collagen til en fast rutine i din dagligdag. Ved at indtage marine collagen hjælper det til at oprette collagen i din hud, og bidrager samtidig til en glattere og mere elastisk hud.

Marine collagen er derudover udvundet af fiskeskind og indeholder mere fugt, hvorimod klassisk collagen er udvundet af bovine (skindet fra kvæg), som er den mest almindelige og mere prisvenlige form for collagen på det danske marked.

Bonus info: Marine collagen optages bedre i kroppen, samt belaster klimaet mindre end klassisk collagen.

Virker collagen?

Der er blevet udført intet mindre end 181 videnskabelige studier, som understøtter collagens gode egenskaber for vores hud. Copenhagen Health, som er den første collagen producent i Danmark har ligeledes planer om at gennemføre studier, der påvirker collagens virkning. Med det sagt, så er det vigtigt at påpege, at vi mennesker er forskellige, og derfor er vores optagelse af collagen forskelligt fra person til person.

Hvordan optages collagen bedst?

Der blev kort skrevet om hydrolysering tidligere. Hydrolisering er en process, der sker som det sidste led i produktionen af collagenet. Når vores kroppe skal optage collagen, er det nødvendigt, at collagen nedbrydes til peptider og herefter aminosyrer – og på den måde opnås den bedste optagelighed. Så når du skal ud at købe collagen, så gå aktivt efter collagen produkter, som er hydrolyseret! På den måde får du mest ud af produktet.

Har collagen bivirkninger?

Vi kan berolige dig med at sige, at collagen ikke har nogen bivirkninger. Collagen er et protein, der allerede findes i vores kroppe – endda i store mængder. Til dagligt indtager du højst sandsynligt også collagen, måske uden at vide det, da der i helt almindelige varer som fx. kød og suppe findes collagen.

Men som med alt andet i denne verden, så skal alt indtages med måde. Selv for meget vand kan være skadeligt og vi ved jo alle, at vand ikke rigtig anses som skadeligt af nogle. Så sørg blot for at følge brugsanvisningen, som altid medfølger med dit collagen pulver eller tilskud.

Ingen Kommentarer Endnu

Kommentér

Your email address will not be published.