Nytårsmakeup - få hjælp til at lægge den her af Nina →

Nytårsmakeup – få det perfekte nytårs look!

Indlægget blev opdateret den 26. januar 2021

Vi hos Beautyliving.dk er så heldige, at Nina (som er for vild til at lægge en spot on makeup) har taget sin tid til at skrive en artikel til os og dig. Hun tager os skridt for skridt igennem, hvordan du lægger en perfekt nytårsmakeup – som kan tilpasses lige netop dig!

Enjoy!

Jeg tror ikke, at jeg er alene om at føle, at jeg er blevet snydt for en masse festligheder her i 2020. En masse muligheder for at dress sig op og lægge en killer make-up! Og netop make-up delen har jeg personligt savnet enormt meget.

Men selvom at corona har frataget os diverse fødselsdagsfester, bryllupper og julefrokoster, så synes jeg ikke, at corona skal have lov til at ødelægge årets sidste dag! Så hvad end man ender med at være en, to, eller ti personer til nytår, så har jeg planer om at give den max gas med makeuppen. 

Derfor har jeg brugt lidt tid på at samle en lille ”how to” til en god grund make-up. Perfekt til en aften som nytårsaften. 

Sådan gør du – Step by Step

Step 1

Rens huden – Inden jeg ligger min makeup, sørger jeg altid for, at min hud er ren. Jeg benytter Ecookings rensegel.

Step 2

Fugt – Når du har renset huden, er det tid til at give den lidt fugt og pleje. Her bruger jeg først en serum, som hjælper til at holde fugten i huden og herefter bruger jeg min dagcreme.

Step 3

Primer – En god primer gør en verden til forskel! Jeg benytter en fra MAC, som giver masser af fugt, da jeg selv har en lidt tør hud. Derfor er det ikke helt ligegyldigt, hvilken primer du bruger. Det er vigtigt, at den passer til netop din hudtype for at få det bedste resultat.

Step 4

Contour og highlight – Efter min hud er gjort klar til, at jeg kan lægge min makeup, lægger jeg altid en gang contour og highlighter. Det gør jeg, da jeg synes, at det giver en god effekt på det færdige resultat. Jeg bruger Smashbox’s stick, som er en blød contour. Den lægger jeg under mit kindben, på siden af næseryggen, hagen og ved hårgrænsen.

Min Highlighter er MAC’s studio fix og den lægger jeg under øjnene, på næseryggen og hagen. Jeg kan godt lide at bruge en beauty blender, når jeg skal have blende det hele sammen, inden jeg påfører min foundation.

Step 5

Foundation – Når jeg skal påføre min foundation, fortrækker jeg at bruge en pensel. Jeg har dog erfaret, at det kan være forskelligt fra foundation til foundation, hvilken måde den påføres bedst på. Jeg bruger en foundation fra Clinique, som jeg synes, er fantastisk at arbejde med. Jeg forstiller mig altid, mit ansigt som et lærred, når jeg lægger min foundation, da det er vigtigt, at den bliver fordelt ligeligt og med lette strøg.

Step 6

Pudder – Oven på min foundation bruger jeg altid en mat pudder, da jeg personligt ikke bryder mig om, at min hud skinner, som jeg synes, at den kan gøre, når jeg har lagt min foundation. Derudover hjælper det mig også til, at min makeup ser mere jævn ud og holder bedre.

Step 7

Kindben og blush – Selvom at jeg har lagt contour og highlighter under min foundation, kan jeg godt lide at have ekstra marker kindben, da jeg synes, at det giver lidt mere facon i ansigtet. Derfor bruger jeg en pudder contour under kindbenene igen og bagefter en blush på kindbenene. Det giver mig den bedste effekt.

Step 8

Øjenskygge – Nu er vi nået til det step, jeg synes, er allersjovest! Men det er også det step, de fleste af mine veninder synes er sværest. For hvordan lægger man en flot øjenmakeup? Mit bedste svar er ”øvelse gør mester”, for det er forskelligt fra person til person, hvad der er flottest til dem. Derfor har jeg forsøgt at lægge en øjenskygge, de fleste kan bruge, da man selv kan styre, hvor kraftig den skal være. Grundprincippet er dog det samme.

Farven helt til venstre (den lyseste) vil blive refereret til som nr. 1,
og efterfølgende nr 2, nr 3, nr 4, nr og den helt mørke til højre nr. 6.

Sådan lægger du øjenskyggen

Step 1

Jeg starter med at bruge nr. 3 på hele øjenlåget, herefter bruger jeg nr. 4 til at markere globelinjen (Det område pilen peger på).
Det gør jeg for at åbne øjet mere op. Herefter bruger jeg en blanding af nr. 2 og 3.

Det bruger jeg til at blende, det jeg har lagt på globelinjen, ud så det får en flydende overgang. Det er vigtigt, at man ikke tværer med penslen, men bruger nogle helt lette strøg og dub, for at de bliver blendet bedst muligt ud.

Step 2

Herefter bruger jeg først nr. 5 til at gøre den yderste del af øjenlåget lidt mørkere.
Den lægger jeg ca. ind til midten af øjenlåget. Bagefter bruger jeg nr. 6 helt let, der hvor jeg lagde nr 5 . Dog lægger jeg den ikke helt lige så langt ind på øjet, men holder den helt ude i kanten af øjenlåget.

Step 3

Nu er det tid til at blende, så det hele flyder flot sammen. Her bruger jeg primært nr. 3 og 4. Når du synes det ligger jævnt, tager jeg nr. 1 og lægger helt ind i øjenkrogen, og helt let lige under mit øjenbryn. Derefter tager jeg Eyeliner på, da jeg synes det giver den sidst wow-effekt

Step 4

Når du har styr på øjenskyggen og din eyeliner, er det tid til de sidste små ting, inden dit look er helt færdig, Nemlig mascara, optegning af bryn og highlighter.
Jeg påfører altid en primer under min mascara, da jeg synes, at det er med til at give mine vipper volume og længde.

For mig er det vigtigt, at mine bryn også lige bliver tegnet let op. Jeg bruger faktisk bare min øjenskygge farve nr. 5 og 6. Det synes jeg, giver dem lidt farve, uden at det bliver for markeret.

Step 5

Sidst men ikke mindste, skal den have en smule highlighter. Her mener jeg selvfølgelig en af dem, der glimter flot. Den påfører jeg lige over mit kindben, på næseryggen, og lidt under den yderste del af mine bryn og lige oven over overlæben.

Step 6

Afslutningsvis bruger jeg ALTID MAC’s Fix spray. Jeg synes, at den gør et fantastisk job, når det gælder om at få makeuppen til at holde hele dagen, aften eller natten.

Leg med det

Som jeg startede med at skrive, er det her en rigtig god grund-opskrift til at lægge en makeup med øjenskygge. Det synes jeg, da du selv kan bestemme, hvor kraftig den skal være. Man kan gøre den mørkere eller lysere ude i kanten af øjet for at justere op eller ned, man kan også tilføje mere glimmer, hvis man føler for det og du kan pifte den op med en læbestift, som jeg har valgt at gøre!


Jeg håber meget, at I kan bruge nogle af mine tips og tricks igennem min lille ”how to”, så i får det WOW look, I ønsker, hvad end det er til nytår eller en anden festlig begivenhed. Eller måske I bare ønsker at tilføje hverdagen lidt ekstra glamour.
Pas på jeg selv derud <3

Ingen Kommentarer Endnu

Kommentér

Your email address will not be published.