Sådan opretter du en beautysalon - Beauty Living

Sådan opretter du en beautysalon

Indlægget blev opdateret den 24. marts 2022

Der er flere og flere, der overvejer at være selvstændige, hvilket vi godt forstår. Det giver en form for frihed ift. Hvordan man ønsker at tilrettelægge sin dag. Hvis du går og overvejer at være selvstændig, nærmere bestemt selvstændig med egen beautysalon, så er du kommet rette sted hen. I dette indlæg giver vi nogle råd til, hvordan du kan komme i gang, og hvad du skal være opmærksom på.

Det kræver kurser og lokaler

Først og fremmest, så er det vigtigt, at du har den nødvendige erfaring inden for branchen eller at du har taget kurser på de områder, hvor dette er påkrævet. Hvis du ikke har dette, så er det her du skal starte, da det ikke giver mening at tilbyde noget, som du ikke er dygtig til.

Udover at have de korrekte kurser, så skal der også lokaler til. I starten behøver du ikke noget vildt, og hvis du har en stor lejlighed eller et hus med plads, så kan du eventuelt indrette ekstraværelset til sin helt egen salon.

Husk at oprette virksomhed

I Danmark er det påkrævet, at du opretter virksomhed, hvis du ønsker at skabe en forretning, som omsætter forventes at omsætte for mere end 50.000kr om året. Derfor er det en god idé at have dette med i tankerne fra start, da det ellers kan trække ud.

Vi anbefaler, at du investerer 40.000kr og bruger dem på at oprette et ApS. Det gør vi, fordi der er nogle fordele ved at have et ApS fremfor en enkeltmandsvirksomhed. Ved at oprette ApS kan du adskille din private økonomi med virksomhedens, og du vil derfor selv kunne bestemme, hvor meget du vil udbetale i løn, fremfor at hele dit overskud er løn.

Udover at kunne adskille din privatøkonomi, så hæfter du ikke på samme måde, hvis der skulle ske nogle ting der gør, at du er nødsaget til at lukke igen.

Du skal nu finde kunder

Når du har oprettet din virksomhed og fundet de lokaler du ønsker at bruge, så skal du begynde at finde kunder. Her er det nødvendigt, at du laver en eller anden form for markedsføring. Vi anbefaler, at du bruger dit netværk så meget som muligt, og at du ellers sætter nogle penge af til at få dit navn ud.

Hvis du ikke har økonomien til at betale for markedsføring, så kan du evt. starte med nogle konkurrencer på Instagram, eller lignende.

Ingen Kommentarer Endnu

Kommentér

Your email address will not be published.