Selvbruner → Dette skal du vide for den bedste sommerkulør !

Selvbruner – Din guide til en lækker sommerkulør!

Indlægget blev opdateret den 7. marts 2023

Kender du også alt til den danske vinterbleghed? For den nordiske hud er det ofte standarden, da blegheden gennemsnitligt varer 10 ud af de 12 måneder om året. Der er heldigvis hjælp af hente! Selvbruner kan hjælpe dig med at få en varmere kulør frem i din hud. Hvis du jævnligt gør brug af selvbruner for at føle dig frisk og brun i huden, så kan du faktisk snyde dig til en lækker sommerkulør – og det er hele året rundt.

Det kan dog godt virke uoverskueligt og svært at bruge selvbruner. Hvem har ikke hørt om veninder eller bekendte, der har fået pletter og streger over hele kroppen, fordi de har været for hurtige med påføringen, eller har begået en af de klassiske fejl? Det kan også være, at du selv har prøvet at få et underligt skær, hvor kuløren minder mere om orange end solbrun, efter at have brugt en for mørk selvbruner?

Det handler overordnet om at finde den rette selvbruner til dig, og så skal du også kende den rette teknik, når du skal påføre den på krop og ansigt. Vi guider dig igennem de forskellige typer af selvbruner på markedet, hvordan de skal påføres hver især, samt vores anbefalinger af de mærker, vi synes gør det bedst. Derudover giver vi dig også nogle tips og tricks til at få det bedste ud af din selvbruner, og så gennemgår vi selvfølgelig også, hvordan du undgår de klassiske fejl, så du ikke ender med at blive orange, når du går efter en gylden eller brun kulør.

Selvbruner Spray

En spray med selvbruner er til dig, der ønsker en øjeblik farve. Ved at bruge spray lægger farven sig som et fint lag henover huden, uden at du behøver decideret at påføre den. Denne type selvbruner giver et hurtigt resultat, som er synligt allerede fra første påføring. Hvis du formår at påføre den korrekt, så vil du få et virkelig fint resultat. Da spray nemt kan ramme andre overflader, så påfør den eksempelvis i din brusekabine eller andre steder med overflader, der nemt kan vaskes af. Pas på at sprayen ikke løber på din hud, da du så risikerer at få striber af det.

Vigtig huskeregel!

Her får du en vigtig huskeregel, hvis det er første gang, at du kaster dig ud i at bruge selvbruner: Det bedre at påføre selvbruner over flere dage for at bygge farven op, til du opnår den ønskede farve, frem for at du bliver for mørk ved den første påføring, fordi du gerne vil se resultater med det samme. Vær tålmodig og omhyggelig, uanset hvilken type selvbruner, du ender med bruge.


James Read Gradual Tan H2O Tan Mist 30ml

James Read Gradual Tan H2O Tan Mist 30ml

Fantatisk fugtspray med selvbruner effekt, som indeholder rosenvand. Sprayes dagligt og opbygger en flot kulør gradvist. Rosenvandet bidrager til at mindske ældning.


  • 30ml
  • Fugtspray med selvbruner
  • Opbygger en flot kulør gradvist
  • Bidrager til at mindske ældning

Solcreme spray Spraytan Express nærende forfrisker 50ml

Solcreme spray Spraytan Express nærende forfrisker 50ml

Curasano er en solcreme spraytan express som er nærende og forfriskende.
Nu kan du gå rundt og vise en solbrun hud frem, samtidig med at du passer på den. Ønsker du en selvbruner spray der er let at påføre, er denne ideel. Den har en forstøvende pumpe, som gør det nemt at styre. Den er uden parabener og har en frisk havduft.


  • 50 ml
  • Solcreme spraytan
  • Forfriskende og nærende
  • Let at påføre
  • Uden parabener
  • Frisk duft

Selvbruner Lotion

Selvbruner kan også fås som lotion, der skal smøres ud på kroppen. Ønsker du et naturligt look med en gylden glød, der udvikles over tid, så kan en lotion anbefales. Du skal dog have godt styr på din påføring, da du ikke på samme måde kan se, hvor du allerede har påført selvbruneren.

Vita Liberata Fabulous Self Tanning Gradual Lotion 200ml

En self tanning lotion som gradvist opbygger effekten. Samtidig blødgøre og fugter den din hud. Gløden holder i op til 7 dage og er økologisk, parabene- og alkoholfri.


  • Self tanning som lotion som gradvist opbygger effekten
  • Blødgørende og fugtgivende
  • Gløden holder i op til 7 dage
  • Økologisk, parabenefri og alkoholfri

Clarins Delicious Self Tanning Cream 150ml

Clarins Delicious Self Tanning Cream 150ml

En cremefarvet selvbruner som giver dig en gylden kulør. Den er nem at smøre på og inderholder rene og udsøgte kakaoekstrakter.
Den har en blomstret duft og hjælper til at hindre din hud i at ældes.


  • 150ml
  • Giver dig en gylden kulør
  • Blomstret duft
  • Nem at smøre på
  • Indeholder rene og udsøgte kakao-ekstrakter
  • Forhindrer din hud i at ældes


Selvbruner Mousse

Denne type selvbruner er mousse, der kan påføres med en selvbruner handske. Hvis du går efter et mere naturligt look med en gylden glød, som udvikler sig stille og roligt efter, at du har påført det, så er en mousse perfekt til dig. Du kan se, hvor du har påført selvbruneren, så det ikke kommer ud over det hele. Her er det vigtigt, at du fordeler et jævnt lag på huden, og fordeler selvbruneren i cirkulære bevægelser, så du undgår at få striber efterfølgende.

Vita Liberata Invisi Foaming Tan Water Medium/Dark 200ml

Vita Liberata Invisi Foaming Tan Water Medium/Dark 200ml

En hurtig absorberende selvbruner, der er nem at tage på. Med denne undgår du farver på tøjet og ingen duft af self tan. Den giver en smuk og naturlig glød og indeholder ingen parfume eller alkohol. Udvikler sig over 4-6 timer.


  • 200ml
  • Hurtigt absorberende selvbruner
  • Farven kommer ikke på dit tøj
  • Du får en smuk og naturlig glød
  • Indeholder ingen parfume eller alkohol
  • Udvikler sig over 4-6 timer

Ecooking Selvbruner Mousse Parfumefri 200ml

Ecooking Selvbruner Mousse Parfumefri 200ml

Med Ecookings selvbruner mousse er det både nemt og hurtigt at få et jævnt og ensartet resultatet, samtidig med at naturlige råvarer plejer din hud. Produktet er blødt og let i konsistensen. Det er nemt at fordele og smøre ind i huden. Denne selvbruner indeholder lækre naturlige råvarer såsom Dihydroxyacetone (DHA), der stammer fra sukkerrør og er den aktive og effektive ingrediens i naturlige selvbrunerprodukter, mens glycerin og agurkekstrakt tilsammen beroliger, tilfører og binder fugten. Denne selvbruner fra ecooking kan bruges til både ansigt og krop, ligesom den egner sig til alle hudtyper og aldre.


  • 200ml
  • Du får et jævnt og ensartet resultat
  • Naturlige råvarer plejer din hud
  • Blød og let konsistens
  • Beroliger
  • Tilfører og binder fugt
  • Kan bruges på ansigt og krop, og velegnet til alle hudtyper
  • Vegansk, uden parfume og dermatologisk testet

Doseringsdråber til creme

Disse dråber består af meget koncentrerede dråber af selvbruner, som du skal blande op med dine normale cremer. Doseringsdråber kan altså både blandes op med en bodylotion, kropsolie eller en ansigtscreme, alt efter hvor på kroppen du ønsker at påføre din selvbruner. Disse dråber passer godt til dig, hvis du ønsker en frisk sommerglød, men ikke ønsker alt for meget farve. Netop fordi selvbruneren er i dråbeform, så er det lettere at styre farven. Doseringsdråber giver dig et solkysset og naturligt look.

Biotherm AquaGelee Autobronzant Face Self Tanning Serum 50ml

Biotherm AquaGelee Autobronzant Face Self Tanning Serum 50ml

Mix den sammen med din daglige dagcreme rutine og opnå en smuk og naturlig glød. Samtidig bidrager den øjeblikkelig med fugt og en strålende hud. Den er parabenefri.


  • 50ml
  • Opnå en smuk og naturlig glød
  • Bidrager med øjeblikkelig fugt og strålende hud
  • Parabenefri

Meraki – Self Tan Drops 100ml

Meraki - Self Tan Drops 100ml

Bland 4-6 af disse self tan drops i din ansigts eller bodylotion og få en smuk glød. Indeholdet er økologisk og passer til alle hudtyper – i både ansigt og på kroppen.


  • 100ml
  • Tan drops
  • Velegnet til alle hudtyper
  • Kan bruges på både ansigt og kroppen
  • Indeholdet er økologisk
  • Giver dig en smuk hud

Ecooking Selvbruner Drops – 30 ml

Ecooking Selvbruner Drops - 30 ml

Denne ultra lækre ecooking selvbruner drops er perfekt til dig, som ønsker en lækker, skræddersyet kulør. Produktet kommer i en fin 30ml glasflaske med pumpe, som kan genbruges til andre flydende væsker. Nogle gange kan det være svært at finde den perfekte selvbruner iblandt de mange færdige selvbruner løsninger med kemiske ingredienser, voldsom parfume, og ujævne farve resultater. Ecooking selvbruner drops er fremstillet som lette dråber, som du nemt kan blande med de produkter du bruger til hver dag, altså dine hudplejeprodukter – på den måde kan du selv skræddersy din kulør. Dråberne indeholder desuden hyaluronsyre, som naturligt findes i huden, beroliger og gennemfugter uden at fedte. Mængden af farve doses nemt alt efter, hvor mange dråber du blander i din creme. På den måde kan du helt selv justere, hvis du for eksempel ønsker lidt ekstra kulør til en vinterbleg hud.

Aktive ingredienser:

  • Dihydroxyacetone (DHA) stammer fra sukkerrør, er den aktive ingrediens i naturlige selvbrunerprodukter. Den giver en naturlig kulør, som trænger mere jævnt ind i din hud end selvbrunerprodukter med kemiske selvbruneringredienser
  • Hyaluronsyre findes naturligt i huden, beroliger og holder huden gennemfugtet, uden at fedte
  • Glycerin er en vegetabilsk fugtighedsgiver udvundet af kokos, som både tilfører og binder fugten i din hud
  • Økologisk agurkeekstrakt har antiinflammatoriske egenskaber og er samtidig en stor fugtgiver

Anvendelse: Bland 2-3 dråber i dine hudplejeprodukter. Du kan med fordel bruge dråberne flere dage i træk, hvis du gerne vil bygge din farve op. Du kan blande selvbruner dråberne med din bodylotion, hvis du også ønsker at give kroppen farve. Hvis du ønsker en kraftigere farve, kan dråberne også bruges direkte på huden – men husk nu at vaske hænder efter brug!


  • Velegnet til alle hudtyper
  • Farveløse dråber i let og flydende konsistens, der gør dem nemme at blande ind i din creme
  • Parfumefri
  • Dråberne er dermatologisk testet, fri for parfume og 100 veganske%

Selvbrunerhandske

Vi har tidligere anbefalet, at du bruger en påføringshandske, alt efter hvilken type selvbruner du vælger. Ved at bruge en selvbrunerhandske, eller eksempelvis latex-handsker, så undgår du at få orange striber på hænderne, når du påfører din udvalgte selvbruner.

COOLA Sunless Tan 2-in-1 Exfoliator & Applicator Mitt

Denne 2 in 1 handske har to funktioner. Den ene virker ekfolierende og den anden kan bruges til at påføre selvbruneren.


  • 2-in-1 handske
  • Eksfolierende
  • Bruges til at påføre selvbruner
  • Pæn brun farve, så overflydende selvbruner ikke kan ses

Selvbrunerservietter til dig på farten

Hvis du skal ud og rejse, eller bare generelt er meget på farten, så er en selvbrunerserviet virkelig smart! Du pakker simpelthen bare servietten ud af pakken, og så smører du den ud over din krop. Husk at vaske dine hænder grundigt, når du er færdig med at bruge servietten, og undlad at gå i bad i de første fire timer efter påføring, så farven kan få lov til at udvikle sig og tørre ordentligt.

Easy Sun Selvbruner Serviet

Easy Sun Selvbruner Serviet

En hurtig og nem løsning til en sommerglød. Efter blot 3 timer vil du kunne se effekten. Den er utrolig hudvenlig og er produceret i Danmark og under strenge mikrobiologiske forhold.


  • Hurtig og nem løsning til sommerglød
  • Efter blot 3 timer vil du se effekten
  • Utrolig hudvenlig
  • Produceret i Danmark og under strenge mikrobiologiske forhold

Hvad er selvbruner?

En selvbruner er først og fremmest farve, der lægger sig på huden i det øverste hudlag. Det er molekylen dihydroxyaceton, der forkortes DHA, som giver den flotte brune farve til huden, der kommer fra selvbruneren. Molekylen reagerer med de hudceller, der ligger i det øverste hudlag, og det er også derfor, at farven ikke holder så længe, da det er de øverste hudceller, der hurtigst bliver udskilt fra kroppen Ægte farve, der kommer fra solens stråler, ligger nemlig dybere i ens hudlag. For meget sol, enten udendørs eller ved brug af solarie, kan skade huden og give alvorlige celleskader. Selvbruner er derfor et godt alternativ, da du ikke skader huden ved at give den en flot kulør med denne frem for sollys.

Forskellige typer af selvbruner

Selvbrunere kan fås i flere nuancer, så du skal vælge en, der passer bedst til din egen hudtone. Hvis du eksempelvis er mørk i huden, så giver det mening at vælge en mørkere nuance, frem for hvis du er lysere i huden, så bør du vælge en lys selvbruner. Derudover findes der også forskellige typer af selvbruner, alt efter hvilken effekt du ønsker, samt hvor sikker du føler dig i brugen af selvbruner generelt, da nogle typer kræver mere teknik end andre, når de skal påføres.

Der findes både selvbruner, som er lavet til hele kroppen, men der findes også selvbruner, som er lavet specifikt til ansigtet. Vi anbefaler, at du køber en selvbruner, der er beregnet til det område, hvor du vil bruge den. Selvbruneren skal derudover passe til dine ønsker og behov i forhold til farve og dækning, og hvorvidt du vil opnå en mere gylden kulør med det samme, eller om du mere sikkert vil bygge farven op over et par dage.

Det gælder altså om at finde den type af selvbruner, der fungerer bedst for dig. Det gælder både i forhold til det, som din hud tager bedst imod, men også i forhold til, hvordan du ønsker at påføre din selvbruner. Selvbruner findes blandt andet som spray, lotion, mousse og doseringsdråber til din almindelige creme. Vi gennemgår de forskellige selvbrunere indenfor hver kategori, så du kan vurdere, hvilken type af de forskellige selvbrunere, som opfylder dine behov bedst.

Er det godt at bruge selvbruner?

Der er mange gode grunde til at bruge selvbruner. Du mindsker først og fremmest risikoen for alvorlige celleskader fra den oprindelige sol (eller kunstige sol i solariet), og samtidig får du også et flot og meget naturtro resultat, når du kender til den rette måde at påføre selvbruneren på. Hvis du på samme tid også undgår alle de klassiske fejl i forhold til forberedelse, påføring og vask efterfølgende, så burde du kunne opnå en lækker kulør forholdsvist hurtigt – og det er helt uden at skade din hud. Det er altså muligt at opnå en lækker kulør hele året rundt, særligt hvis du påfører selvbruner i de 10 måneder, hvor vinterblegheden normalt har overtaget vores hud.

Forskelle på selvbruner og solbadning

Selvbruner og solbadning er to forskellige metoder til at opnå en solbrun hud. Mens solbadning indebærer at udsætte huden for UV-stråler fra solen, involverer selvbruner at påføre en kemisk lotion på huden, der reagerer med de yderste lag af huden for at skabe en brun farve. Der er flere forskelle mellem disse to metoder.

En af de største forskelle mellem selvbruner og solbadning er, at selvbruner ikke udsætter huden for skadelige UV-stråler. UV-stråler kan føre til alvorlige helbredsproblemer, såsom hudkræft, forbrændinger og tidlig aldring af huden. Selvbruner er derfor et mere sikkert alternativ til at opnå en solbrun hud.

En anden forskel er, at selvbruner kan give dig en jævn og ensartet farve på huden. Solbadning kan ofte føre til ujævne farver, da nogle områder af kroppen kan blive mere udsat for solen end andre. Med selvbruner kan du kontrollere farven og sikre, at den er jævn over hele kroppen.

Derudover kræver selvbruner ikke, at du tilbringer timevis i solen. Solbadning kan være tidskrævende og kan også føre til uønsket solskoldning. Selvbruner kræver langt mindre tid og kan give dig den ønskede farve inden for få timer.

Endelig kan selvbruner også være mere skånsom for huden end solbadning. UV-stråler kan tørre huden ud og føre til irritation og rødme. Selvbruner lotioner er ofte formuleret med fugtgivende ingredienser, der kan hjælpe med at opretholde hudens fugtighed og forhindre tørhed.

Selvbruner er et mere sikkert og effektivt alternativ til solbadning, når det kommer til at opnå en solbrun hud. Det er vigtigt at huske på, at uanset hvilken metode du vælger, er det altid vigtigt at beskytte din hud mod skadelige UV-stråler ved at bruge solcreme med høj SPF og undgå at opholde dig i solen i længere tid.

Hvor længe holder farven?

Alt efter hvilken selvbruner du har valgt, samt hvilken hudtype du har, så vil farven som udgangspunkt holde i tre til fire dage. Derefter giver det mest mening at skrubbe den resterende farve af og begynde forfra med påføringen, så du ikke ender med at have et gammelt lag selvbruner på, som kan give den særlige orange glød frem for den gyldne.

Det er også vigtigt, at du fugter huden særligt godt i dagene mellem de forskellige påføringer, da det er med til at holde på farven i længere tid. Det giver huden en særlig glød, når den er fugtet, og du kan også vælge at smøre hele kroppen ind i olie for at opnå en fornemmelse af ægte sommerkulør.

Find din type af selvbruner!

Der findes mange forskellige typer af selvbrunere, så det er op til dig at vurdere, hvilken slags selvbruner der kan opfylde dine behov og ønsker. Du kan få alt lige fra selvbrunere, som giver din hud en øjeblik farve, til helt almindelige selvbrunere, som vil påføre din hud mere farve over tid.

Når du har taget en beslutning om styrken af din farve, hvilket også er afhængig af din hudtone, så kan du beslutte dig for konsistens. Her kan du få alt lige fra spray, lotion og mousse til doseringsdråber, som du kan bruge i dine normale cremer (dette gælder både i cremen til din krop, men også til dit ansigt).

Husk!

Uanset hvilken type selvbruner du vælger, og selvom din hud bliver mere brun af denne, så er du altså ikke beskyttet mod solens stråler. Derfor bør du også altid gøre brug af solbeskyttelse, når du bevæger dig ud i solen, så du ikke bliver forbrændt.

Herunder gennemgår vi nogle de forskellige typer af selvbruner, så du kan blive klogere på, hvilken type der vil give mening for dig at bruge. De typer af selvbruner, som vi gennemgår, er følgende:

  • Spray
  • Lotion
  • Mousse
  • Doseringsdråber
  • Selvbrunermasker og selvbrunerservietter, og selvom vi ikke gennemgår dem i denne guide, så fortæller vi lidt om disse to typer senere under tips og tricks.

Guiden til påføring af selvbruner

Afhængigt af hvilken type selvbruner, du vælger at gøre brug af, så findes der forskellige påføringsmetoder til disse. Hvis du eksempelvis bruger en mousse, så anbefaler vi, at du altid bruger en handske, som du kan påføre moussen på for derefter at smøre det ud på huden. Her bestemmer du selv, om du vil starte oppe eller nede fra. Når du tager handsken af efter brug, så husk at påføre lidt farve på dine håndrygge, så overgangen fra dit håndled ikke ser alt for opsigtsvækkende ud. Hvis du ønsker at benytte handsken til påføring i ansigtet, så smør selvbruneren ud i små cirkler, så du ikke får for meget produkt på huden.

Vælger du eksempelvis at bruge doseringsdråber i en creme eller i en olie, så kan du sagtens smøre det ud med hænderne. Du skal bare huske at fordele produktet, som du plejer. Husk også at vaske dine hænder, hvis du har været i direkte kontakt med selvbruneren, da du kan risikere, at du ender med at have orange håndflader efterfølgende.

Ved påføring af selvbruner skal du være ekstra omhyggelig med at få farven påført ordentligt ved hæle, knæ og albuer, da den tørre hud, der ofte er at finde på disse kropsdele, tager mere imod farven end resten af din krop. Så sørg for at tjekke, at du har smurt farven pænt ud, så du undgår de famøse striber.

Guiden til påføring af selvbruner er

  • Forberedelse inden påføring
  • Påføring af selvbruner
  • Når selvbruneren skal tørre
  • Forberedelse inden påføring

    Før du gang i gang med at påføre din udvalgte type af selvbruner, så er det essentielt, at du starter med at forberede dig – og det må allerede gerne være et par dage før, du ønsker at påføre selvbruneren. Hvis din hud eksempelvis er ujævn og livløs i forvejen, og du så påfører selvbruner, så forbliver den også sådan, selvom du har påført produktet.

    Først og fremmest skal du eksfoliere din hud, altså give din krop en god omgang skrubning for at gøre den klar til selvbruneren. Dette er for at fjerne alle de døde hudceller, der ligger i det øverste hudlag, så du får en jævn overflade at påføre selvbruneren på. Her skal du også være særligt opmærksom på hæle, knæ og albuer, da disse kropsdele ofte er ekstra tørre, og derfor kan ende med at optage farven på en uhensigtsmæssig måde.

    Efter en god skrubning af kroppen, så anbefaler vi, at du bruger en god og fugtgivende bodylotion på hele kroppen – og gerne hver dag i et par dage, inden du ønsker at påføre selvbruneren. På den måde har du sikret, at din hud er jævn, velfugtet og klar til din selvbruner. Hvis du har behov for at barbere dig eller vokse steder på din krop, så skal det gøres mindst 24 før, at du har tænkt dig at påføre selvbruneren.

    Påføring af selvbruner

    Det er vigtigt, at du sikrer dig, at din hud er helt tør, inden du går i gang med at påføre din udvalgte selvbruner. Hvis du vælger at påføre den i dit badeværelse, så sørg for at der ikke er for fugtigt, da det kan påvirke din påføring. Når du skal påføre din selvbruner, så hellere læg flere tynde lag af selvbruner, frem for at bruge et for tykt lag til at starte med. Derudover så anbefaler vi, at du altid bruger lange strøg, da det giver det flotteste resultat.

    • Når kroppen skal smøres ind i selvbruner, så kan du gøre det på følgende måde:
      Hvis du har valgt en selvbruner, der skal påføres med handske, så gør du den klar, og ellers fordeler du bare en smule selvbruner i hånden.
    • Smør dine fødder ind og kom godt ind mellem tæerne. Du kan efterfølgende fjerne overskydende selvbruner fra neglene, så du undgår pletter.
    • Herefter påfører du selvbruner på den nederste del af dine ben. Husk at smøre både foran og bagved.
    • Efterfølgende smører du dine lår, og så har du påført hele underdelen af din krop med selvbruner.
    • Nu skal du påføre selvbruneren på din overkrop, indtil du når til halsen og tæt ved armene.
    • Når du efterfølgende smører dine arme ind, så start på ydersiden, og smør herefter armhulerne og indersiden af armene.
    • Så tager du en smule selvbruner på håndryggen (og hvis du har haft handske på, så fjerner du selvfølgelig den), gnubber hænderne sammen, og så smører du hænderne ind. Husk at komme godt ind mellem fingrene også.
    • Hvis du ønsker et mere intenst lag af farve, så kan du påføre flere lag på kroppen, men du skal vente cirka 10 minutter, fra da du påførte seneste lag, til at du lægger et nyt lag på.

    Når ansigtet skal smøres ind i selvbruner, så kan du gøre det på følgende måde

    • Da dit ansigt rent naturligt er lysere end din krop, så kan det være en god idé at blande din selvbruner med en lille smule body lotion, inden du går i gang med påføringen. Dette er dog en vurderingssag alt efter farven på den type selvbruner, du har valgt at bruge.
    • Begynd ved at påføre lidt body lotion ved hårgrænsen, så du undgår misfarvning i det område.
    • Herefter smører du ansigtet ind i selvbruner med cirklende bevægelser. Undgå øjenlågene indtil videre.
    • Efter at du har påført selvbruneren i ansigtet, så kan du tage en lille smule bodylotion på hænderne og smøre dine øjenlåg med dette – så får de ikke en alt for kraftig farve, da de bliver blandet med farven fra selvbruneren på dine hænder.
    • Du kan bruge en vatpind til at tørre lidt af over øjenbrynet, så de ikke bliver plettede af farven.
    Når selvbruneren skal tørre

    Det er vigtigt, at du grundigt vasker dine hænder, så du ikke ender med de såkaldte orange håndflader. Dette er en begynderfejl hos mange, så det bør du være opmærksom på. Derudover anbefaler vi, at du undgår alle former for væske, mens du er smurt ind i selvbruner, da både vand og sved kan lave striber i farven eller i værste tilfælde fjerne den helt. Tandbørstning og lignende bør også vente, indtil du er helt tør, ellers vil det fjerne farven omkring din mund. Vent gerne i op til 8-12 timer, før du går i bad og vasker det resterende selvbruner af

    Undgå de klassiske fejl

    Det er ofte de samme fejl, der bliver begået, når man skal påføre selvbruner uden den store erfaring. Derfor har vi opsummeret herunder, hvilke fejl du bør undgå, så du opnår de bedste resultater med din udvalgte selvbruner.

    • Fjern din tørre hud
    • Fugt din hud i et par dage
    • Fordel farven ordentligt
    • Vask dine hænder
    • Husk at bygge farven op

    Fjern din tørre hud

    Det er, som tidligere nævnt, essentielt at du fjerner din tørre hud, inden du påfører selvbruner. Da selvbruneren lægger sig ovenpå din hud, så vil den netop ligge der, hvor der er tør hud, og så vil farven blive markant tydeligere her end andre steder på din krop. Du kan med fordel bruge en skrubcreme eller en skrubbehandske til at fjerne dine døde hudceller. Hvis du har en sart hud i ansigtet, der ikke tåler skrubbekorn, så kan du bruge en peeling maske til at fjerne de døde hudceller.

    Fugt din hud i et par dage

    Det er vigtigt, at du fugter din hud hver dag i et par dage, inden du påfører selvbruneren. Ved at gøre dette, samtidig med at du har fjernet den tørre hud, så er det nemmere at fordele selvbruneren, da din hud er fugtet godt igennem. Husk derudover at fugte din hud efterfølgende, så farven fra din udvalgte selvbruner holder længere.

    Fordel farven ordentligt

    Det er aldrig sjovt at få striber og mærkelige pletter på huden, hvilket kommer af, at du ikke har været omhyggelig nok med fordelingen af din selvbruner under påføringen. Det giver god mening at smøre din krop ind lidt ad gangen, så du starter med underkroppen, og langsomt bevæger dig op ad, så du er sikker på, at du får fordelt lige meget farve alle steder. På den måde opnår du et ens udtryk på hele din krop.

    Vask dine hænder

    For at undgå orange eller brune håndflader, eller striber mellem fingrene for den sags skyld, så skal du huske at vaske dine hænder grundigt efter påføring af selvbruneren. Det skal du gøre, når du er helt færdig med påføringen, så din hud ikke optager alt for meget farve på hænderne. Hvis skaden er sket, så prøv at vaske dine hænder med en skrubcreme, så får du den værste farve af.

    Husk at bygge farven op

    De fleste selvbrunere kan bygges op over tid ved hjælp af flere lag, og hvis du gerne vil opnå en kraftigere farve, så skal du huske at bygge farven op over tid, så du ikke skal starte forfra hver gang.

    Tips og tricks!

    Vi har samlet et par tips og tricks, som gør det lettere for dig at påføre selvbruner, hvis du står i forskellige situationer, hvor det måske ikke er lige nemt eller tilgængeligt for dig.

    Få smurt din ryg ind

    Det kan være svært at få smurt ryggen ordentligt ind, hvis du ikke har nogen i nærheden til at hjælpe dig, men du kan faktisk købe en ryg-indsmører til formålet. Den kan hjælpe dig med at påføre selvbruneren på din ryg, så du kan klare hele påføringen uden hjælp fra andre.

    Selvbrunermaske til ansigtet

    Hvis du er presset på tid, og ikke kan nå at smøre dit ansigt og lade det tørre med din normale selvbruner, så kan du købe en selvbrunermaske. Denne maske fås til ansigtet, og så kan du påføre den, lige inden du går i seng. Når du så står op næste morgen, så har du fået en velfugtet og flot glød af masken.

    Når uheldet er sket…

    Hvis du ender med at have mærkelige pletter eller striber efter påføring af din udvalgte selvbruner, så kan du, som tidligere nemt, prøve at bruge en skrubcreme til at tage det værste, og så påføre et nyt lag selvbruner til at jævne farven ud. Hvis det heller ikke hjælper, så kan du også købe en Self Tan Remover, som kan fjerne resten af din selvbruner på huden.

    Fordele ved selvbrunermousse

    • Styr nemt dybden af ​​din solbrændthed 
    • Naturlig solbrun farve, der holder i dagevis
    • Ingen selvbruner lugt
    • Anti-aging formel
    • Stribefri og nem at påføre
    • Hurtigttørrende og ultra-hydrerende

    FAQ

    Ingen Kommentarer Endnu

    Kommentér

    Your email address will not be published.