Strækmærker → Sådan kan du behandle strækmærker

Strækmærker → Sådan slipper du af med strækmærker

strækmærker

Indlægget blev opdateret den 20. maj 2022

Vi har dem enten selv, eller også kender vi en som har dem. Men er der overhovedet nogen af os der kan give en acceptabel og korrekt beskrivelse af hvad strækmærker er? Hvis ikke, så vil du ihvertfald være i stand til at forklare hvad strækmærker er, hvorfor man får dem, og hvordan man slipper af med dem, når du har læst denne artikel færdig. 

Hvad er strækmærker?

Strækmærker er ifølge sundhed.dk faktiske skader, som dukker op i kroppens underhud. I starten er de rosa / blåviolette striber eller bånd. De forekommer oftest på maven, ballerne, brysterne, lårene eller armene. Med tiden vil farven på dem få den samme farve som den omgivende hud, eller også vil de blive hvidlige. 
Det lyder måske lidt som en lige lovlig medicinsk og kompliceret beskrivelse af strækmærker, right? Thats fine, det kan være du ledte efter lige præcis den definition.

Hvorfor får man strækmærker?

Strækmærker, også kaldet striae, opstår ved overstrækning af de elastiske fibre i huden. Overbelastning / overstrækning af huden sker ofte hos gravide, fordi maven vokser så ekstremt hurtigt at kroppen nærmest ikke kan følge med. Det er også derfor striae ofte bliver forbundet med gravide. Strækmærker ses også hos en del teenagere, fordi det er her huden forandrer sig og udskiller hormoner, som alt sammen er med til at give striae.
Med det sagt, så skal det ses at alle kan få strækmærker, både gravide, teenagere, kvinder og mænd. Det er ganske normalt, og fuldstændig ufarligt. De er som regel symptomfrie, men nogle kan opleve kløe. 
Hvis man kigger på de fysiske faktorer i forhold til hvorfor man får striae, så skyldes det:

Hurtig vækst: Hurtig vækst kan ske flere steder på kroppen. Ofte er det maven, der hurtigt vokser ved graviditet, som gør at huden revner, og der på den måde opstår strækmærker. Men der kan sagtens opstå strækmærker i forbindelse med muskelvækst ved for eksempel bodybuildere – her ses strækmærkerne på overarmene. Hurtig vækst hos teenagere er også ganske normalt og kan give striae. 

Hurtig vægttab/overvægt: Hvis du taber dig ekstremt hurtigt, eller tager ekstremt hurtigt på, bliver elasticiteten i kroppen ændret, og dette kan være med at give dig striae.

Hvem får strækmærker?

Som nævnt tidligere, så kan alle være tilbøjelige til at få strækmærker, men det ses i langt de fleste tilfælde hos kvinder, grundet graviditet. Op mod hele 90% af alle gravide kvinder får striae – specielt i slutningen af graviditeten når maven er blevet rigtig stor.

Hvordan foregår reduktion af strækmærker med laser?

De fleste klinikker i Danmark er efterhånden begyndt at gøre sig med ICON Fractional Laser, som er en amerikansk teknik, som blandt andet reducerer strækmærker ved at lave kontrolleret skade i hudens bindevæv. Behandlingen bruges ikke kun i forbindelse med striae, men også i forbindelse med ar efter akne og ujævn hud. Fractional Laser behandler et område meget præcist og målrettet, uden at efterlade sår på hudens overflade. Fordelen ved Fractional Laser er at ‘downtime’ efter behandlingen reduceres markant, samt at huden ser normal ud efter blot få dage. Fractional Laser er, i forhold til den slags laser vi før har været vidne til, egnet til alle hudtyper, og ikke kun lys hud.

Reduktion af strækmærker med fractional laser

ICON Fractional Laser er som sagt en ny og innovativ amerikansk teknik, hvor der bliver lavet kontrollerede skader i bindevævet, som derefter er med til at stimulerer ny celledannelse i huden. På den måde erstattes de ødelagte fibre, og der kommer forbedret elasticitet i vævet.

Hvordan virker reduktion af strækmærker med laser?

Hvis vi tager udgangspunkt i fractional laser, så skaber den små og kontrollerede ‘skader’ i hudens bindevævsceller. Når maskinen går ind og gør det, så sker der en reparationsproces, så kroppen ‘snydes’ til at danne nyt kollagen. Når kroppen er i gang med at reparerer sig selv, deler cellerne sig, og når cellerne deler sig, får kroppen en fornyet produktion af kollagen. Du kan læse meget mere om kollagen – men, kort sagt, så svarer kollagen til hudens ‘elastikker’, og når der dannes mere kollagen i bindevævscellerne, vil arrene, altså strækmærkerne, bliver reduceret. Behandlingen med laser giver derfor huden et løft, og hudens struktur bliver markant pænere og meget mere jævn.

Før behandlingen af strækmærker med laser

I Danmark er der to ting der gør sig gældende i forbindelse med kosmetiske indgreb/behandlinger. Som det første skal man være 18 år gammel, og som det andet skal man til en konsultation, herefter vil du få en ‘tænketid’ på 48 timer, og først da må du behandles. 
Konsultationer er i de fleste tilfælde uforpligtende og gratis. Her vil du få mulighed for at møde din behandler samt personalet. Dette kan være med til at sænke nerverne. Det er også rart at man før sin behandling har ansigt på sin behandler og er familiær med klinikken / hospitalet. Til din konsultation vil forventningsafstemme med din behandler, og der vil aftales en behandlingsdato.Det er vigtigt at du undgår at solbade og anvende selvbruner ca. 4 uger før din behandling. Hvis du ikke har været på ferie (altså opholdt dig i Danmark), og hvis du har brugt solcreme, kan du faktisk behandles hele året rundt.

Selve behandlingen med laser

Afhængigt af det behandlede område, tager en behandling omkring 30 til 45 minutter, og gør at huden trækker sig sammen, og danner nye elastiske kollagen fibre. Hvis du har spor af ar, er det også muligt at få huden til at trække sig sammen med laser. Når der dannes ny hud, reduceres arvævet, som er med til at trække huden ned og skabe små fordybninger i form af strækmærker.

Er behandlingen af strækmærker med laser smertefuld?

Det er selvfølgelig meget forskelligt hvordan folk reagerer på behandlingen. Nogle synes det gøre ondt, mens andre ikke gør. En laser behandling bliver beskrevet som en følelse af små, smældende elastikker. Må områder hvor huden er mere sart, kan det gøre en smule ondt, men det på områder som baller og ben nærmest ikke kan mærkes.

Efter behandling af strækmærker med laser

Efter en sådan behandling vil din hud være lidt rød, hævet og varm. Det er helt normalt, og forventet. Den varme fornemmelse som nogen kan have, forsvinder igen efter et par timer. I løbet af de næste 2-4 dage kan man opleve en afskalning af huden, hvilket også er helt normalt og forventeligt. Helingsprocessen kan tage op til 14 dage.

Hvor længe holder resultatet af laser?

Det er vigtigt at pointere at resultatet af en sådan behandling er permanent, men strækmærker er altså også betinget af livsstil og genetik, så de kan sagtens opstå igen. Efter en behandling med laser vil huden blive genopbygget gradvist. Det afhænger af mange forskellige faktorer hvor mange behandlinger et individ skal have, men ofte vil der tale om 2-3 nødvendige behandlinger med ca. 6 ugers mellemrum.

strækmærker
fjern strækmærker 
stærkmærker behandling  strækmærker laser

Hvordan ser begyndende strækmærker ud?

Begyndende striae viser sig i huden som små striber med en enten svag rosa, blå eller lilla farve. De vil dig med tiden blive tydeligere.

Er strækmærker permanente?

Strækmærker er desværre permanente. Strækmærker er permanente skader, som opstår i kroppen underhud.

Fjern strækmærker → Hvad kan fjerne strækmærker?

Der findes desværre ikke et mirakel produkt, som bare lige kan fjerne dine strækmærker. Men der findes heldigvis behandlinger, som kan være med til at mindske synligheden. Utrolig mange kvinder bliver hjulpet på vej af fugtighedscremer og olier til huden. Sørg derfor for at fugte din hud, da det kan hjælpe.

Fjern strækmærker → Hvad kan man selv gøre for at få fjerne strækmærker?

Hvis du forventer et quick fix, så kan du godt glemme alt om det. I forbindelse med strækmærker er regelmæssig motion og træning med til at holde kroppen i form, stramme huden op, og forebygger overvægt. Alt dette er super godt for kroppen – og det er også godt i forbindelse med forekomsten af striae. Men, det er ikke et quick fix – tværtimod, det er en behandlingsform, der ikke viser resultater i en fart, og man skal derfor være konsekvent og tålmodig. 

Ovenstående er nok ikke hvad du håbede på. Det er også helt forståeligt. Vi kan trøste dig med at der findes en række husråd og naturmidler som også kan hjælpe med at forebygge synligheden af strækmærker.
Et godt råd er at smøre huden med ganske almindelig madolie. Et andet husråd er at lave en hjemmelavet scrub. Følgende er en opskrift på en scrub du kan benytte dig af. Følgende er postet på vores instagram, nemlig beautyliving.dk – følg med for flere tips og tricks. Vi har også en inspirerende community i form af vores Ugens Beauty Tips som udkommer hver fredag.

strækmærker
fjern strækmærker 
stærkmærker behandling  strækmærker laser

Hvordan forebygger man strækmærker?

Der er ikke nogen symptomer på forekommende strækmærker, så det kan være svært at vide hvornår man skal begynde at forebygge striae. Med det sagt, så kan det være en rigtig god ide at en velfugtet hud ved at bruge fugtighedscremer, som kan gå ind og øge hudens elasticitet. Mange kvinder har god erfaring med eksempelvis cremer, olier og vitaminer.

Australian Bodycare 3-pak til strækmærker

Australian Bodycare 3-pak til strækmærker

  • 3 produkter til at reducerer synligheden af strækmærker og ar
  • Bodyscrub 200 ml
  • Body oil 80ml
  • Body lotion 200ml

Forhandler Pris Totalpris Læs mere
299,00 299,00 GÅ TIL BUTIK

Hvordan undgår man strækmærker under graviditet?

I forbindelse med graviditet er det ikke muligt fuldstændigt at undgå strækmærker.  Selvom du lever en forholdsvis sund livsstil og følger alle din jordemoders retningslinjer, kan det være svært at vurdere, hvor meget – og hvor hurtigt – man tager på i vægt.  Genetik spiller en væsentlig rolle, og den kan du ikke kæmpe imod. Så er der også de hormonelle udsving som kommer i forbindelse med en graviditet, som kan påvirke hudens elasticitet.

Forsvinder strækmærker når man taber sig?

Strækmærker forsvinder ikke af sig selv, men de kan dog blive blegere i farven med tiden. Ved at tilføre fugt og elasticitet til huden ved blandt andet at bruge en hudplejeolie med ingredienser såsom hyaluronsyre og e-vitamin kan du nå meget langt.

Er strækmærker genetisk arvelige?

Vi må desværre konstatere at striae er genetisk arvelige. Desværre. Hvis dine forældre, eller andre familiemedlemmer strækmærker, så er chancen for at du får strækmærker ret stor. Slå dig ikke ud af dette – det kan være en trøst at vide at striae er helt normale, og så mange mennesker har dem.

Myter om striae 

Der er mange forskellige myter om strækmærker, og det kan være svært at finde rundt i hvad der er myter og hvad der er facts. Vi har derfor samlet 10 typiske myter om striae.

Strækmærker rammer kun kvinder
I og med at striae kan være et resultatet af graviditet, er der mange der tror at striae udelukkende forekommer hos kvinder. Det er også en helt forståelig formodning, fordi fakta er, at omkring 90% af alle gravide kvinder oplever strækmærker – ofte i månederne 6-7. Men mænd kan også opleve striae, ved enten øget vægt eller hurtigt vægttab. Strækmærker kommer jo af at de elastiske fibre i huden sprænger, og derfor forekommer striae hos både kvinder og mænd.

Striae er kun et resultat af at strække huden
En af grundene til at man får striae skyldes at huden bliver ‘strukket’ – men det er altså ikke den eneste grund til man får strækmærker. Vores hud er faktisk enormt stærkt og det kan holde til et massivt stræk, uden at fibrene bliver ødelagt. Men hormonelle faktorer spiller også en rolle, fordi de kan forringe produktionen af elastiske fibre i huden.

Striae opstår kun på maven
Selvom maven er det område man oftest forbinder med striae, kan man sagtens få strækmærker andre steder på kroppen. Striae kan forekomme på både brysterne, lår, læggen, lænden og overarme. Hos mænd som styrketræner, kan strækmærker opstå på overarmene og lårene.

Vægttab vil fjerne dine striae
Nu hvor vægtøgning kan give strækmærker, er der mange der tror at vægttab vil kunne fjerne striae. Det er desværre en myte. Træning kan dog hjælpe når strækmærkerne er i sit første stadie.

Slanke mennesker kan ikke få striae
Da strækmærker ikke kun skyldes overstrækning af huden, men også hormonelle problemer, kan slanke mennesker også sagtens få striae. Specielt teenagere kan få strækmærker grundet forandringer i kroppen og ubalanceret hormoner.

Striae ændrer ikke farve
Når strækmærker opstår er de røde, pink, eller blå violette. Dette er faktisk farven på vores blodkar. Striae vil ændre farve og blive mindre synlige, når huden efter et stykke tid trækker sig sammen igen.

Solbadning fjerner strækmærker
Når du tager sol og bliver mere brun vil dine striae ikke gå væk. Faktisk kan solbadning gøre strækmærker værre, især dem som allerede er hvide i farven. Striae er jo ar, og hvis du tager sol vil huden omkring arrene blive brune, men arrene i sig selv ikke optager farve. Derfor vil de blive mere synlige af at du tager sol.

Sundhedssystemet dækker behandlingen
Selvom vi bor i et dejligt land, som hjælper os når vi har brug det, så går sundhedssystemet desværre ikke ind og dækker behandlingen af strækmærker. Dette skyldes at behandlingen udelukkende er kosmetisk.

Striae kan fjernes helt
Selvom strækmærker kan reduceres ved hjælp af god kost, motion og olier/cremer så fjernes de ikke fuldstændigt. Laserterapi er det tætteste du kan komme på at fjerne striae helt.

At drikke nok vand og spise sundt har ingen effekt
Når først man har fået strækmærker er det svært at få dem fjernet ved blot at drikke vand, spise sundt, dyrke motion og bruge olier. Det er godt at begynde på følgende før man får striae, ellers er laser nok den bedste og mest effektive løsning.

Kilder

  • Sunhed.dk
  • Cerix.dk
  • Roskildeprivathospital.dk
  • Aleris-Hamlet.dk
Ingen Kommentarer Endnu

Kommentér

Your email address will not be published.