Ugens Beauty Tips af Carina

Ugens Beauty Tips af Carina

Indlægget blev opdateret den 18. februar 2022

Jeg hedder Carina Wolff, er 49 år (lidt endnu) og bor i Esbjerg sammen med min kæreste gennem snart 20 år. Jeg er handelsskolelærer og underviser bl.a. i Engelsk og Afsætning. Sammen med to veninder har jeg desuden en ginblog på Instagram, som hedder girls_on_gin. Jeg elsker at rejse og at være aktiv.

Hvad er dine 5 bedste makeup/hudpleje tips?

Jeg tror at ”less is more” forstået på den måde, at man skal passe på med at bruge for meget make-up, fordi det ofte får én til faktisk at se ældre ud end man er. Så i stedet for at prøve at bruge en masse make-up for at skjule det man er ked af, kan jeg bedre lide at bruge lidt, og så i stedet fremhæve det jeg er glad for. Med hensyn til hudpleje tror jeg det er vigtigt, at man finder noget der virkler for én i den livsfase man er i. Jeg har førhen brugt forskellige mærker som Ecoocking og Dermalogica -men min hud er med alderen blevet tiltagende sart, så derfor er jeg begyndt kun at bruge hudpleje baseret på rene olier.

Hvad er de vigtigste dele af din hudplejerutine?

Det er at rense min hud grundigt hver aften. Jeg bruger Votary cleansing oil – og har man ikke prøvet det før, kan jeg virkelig anbefale, at man prøver det. Det efterlader huden, ren og strålende, men silkeblød – i modsætning til mange andre renseprodukter jeg har prøvet. Efterfølgende bruger jeg serum – om dagen bruger jeg lige nu Votary Super Seed Serum, fordi jeg har været voldsomt plaget af rødme og irritation på og omkring hagen – sikkert pga. masker. Om aftenen er jeg netop begyndt at bruge Vintner’s Daughter active botanical serum.

Hvad er dit yndlingsmærke inden for makeup/hudpleje?

Jeg elsker Votary, Vintner’s Daughter og BioEffect fordi de gør en forskel for min hud og ikke indeholder noget der ikke findes i naturen. Min yndlings make-up er Lavinde Copengagen mascara – den der hedder Beyond volume and curl – fordi den får vipperne til at se lange og tætte ud, den klumper ikke og irriterer ikke øjnene. Diors Lip Maximizer har jeg altid i tasken når jeg skal ud. Jeg er ikke til farvede gloss eller læbestifter, men den får læberne til at se skinnende ud og den klistrer ikke. La Mer’s Lip and Cheek glow (som holder i 100 år!) er et andet favorit produkt. Lige et par dup på kindbenene og så ser man ud som om man lige har gået en frisk tur 😊 Jeg bruger nogle gange Vita Liberata luxury tan powder, som er en mineralsk, løs pudder. Den dækker ikke, så man ser helt falsk ud, men giver glød til ansigtet.

Hvad er dit bedste råd til en nybegynder, der gerne vil kaste sig ud i makeup/hudpleje og udforske lidt?

Jeg synes man skal finde nogle få, men gode produkter, i stedet for at bruge en masse penge på alt muligt. Det kan virke dyrt, men hvis man fx køber en creme, som man ikke er tilfreds med, skifter man den jo ud, selvom den ikke er brugt – og derfor ender det ofte med at blive dyrere i længden. Spørg en professionel til råds om hvad der passer til din hud – og sørg for at være kritsk!

Hvad tænker du mest over, når du skal købe nyt makeup/hudpleje?

Efter at jeg er blevet ældre tænker jeg mest på, om det er produkter i en kvalitet som jeg kan lide. De skal helst være så naturlige som muligt, da det er bedst for min hud.

Hvis du skulle opfinde et nyt produkt inden for makeup/hudpleje hvad skulle det så være?

Det skulle være en mascara man kunne nøjes med at tage på fx 1 gang om måneden – det er det mest irriterende for mig at rense af hver aften

Tak fordi du læste med så langt.
Ingen Kommentarer Endnu

Kommentér

Your email address will not be published.