Ugens Beauty Tips af Hadia

Ugens Beauty Tips af Hadia

Indlægget blev opdateret den 18. marts 2022

Jeg hedder Hadia. Jeg er 27 år og bor i Odense. Til dagligt læser jeg en kandidat i International Virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet og er i øjeblikket i gang med at skrive mit speciale. 

Hvad er dine 5 bedste tips til håret? 

Jeg har efter mange år for alvor fået øjnene op for Curly Girl metoden og sværger nu til kun at bruge de produkter, der er godkendt af metoden og følge tips fra metoden,  der i min oplevelse har givet mine krøller liv. Mine fem bedste fem hårtips er derfor:

  1. Brug en low-poo shampoo. Det er en shampoo uden sulfat og gør derfor ikke håret tørt. Krøller har brug for ekstra meget fugt og, det sørger en low-poo shampoo for. Jeg vil dog opfordre alle til at bruge en low-poo shampoo, selv hvis man ikke har krøller.
    2. Brug en god hårmaske.
    3. Brug en Curly Girl approved conditioner.
    4. Brug en leave-in conditioner. Det har været en game changer for mig, da conditioneren holder på krøllerne og tilfører mit hår fugt indtil næste hårvask. I min oplevelse så holder mine krøller ikke, hvis jeg ikke gøre brug af min leave-in conditioner og hårgel, selvom jeg gøre brug af en low-poo shampoo, hårmaske og conditioner. De to sidste ting gøre bare hele forskellen.
    5. Brug en hårgel, som ikke klistrer eller får håret til at se vådt ud, men blot holder på krøllerne.

Hvis man gør brug af alle de fem tips, så får krøllerne virkelig alt den kærlighed, som de har brug for. En sidste lille tip (en ret vigtig en) er aldrig at tørre håret med et håndklæde. Brug i stedet for en t-shirt eller top.

Hvad er de vigtigste dele af din hårpleje rutine?

Den vigtigste del af min hårpleje rutine er helt klart at følge rækkefølgen af min hårpleje rutine, da jeg ellers ikke får samme resultat.

Hvad er dit yndlingsmærke inden for hårprodukter?

Mine yndlingsmærker er uden tvivl Normals Curly Girl produkter og produkter fra mærket Cantu, som også kan købes i Normal. Det er de første og eneste Curly Girl produkter, jeg har brugt og ser ikke nogen grund til at skifte nogle af dem ud lige nu. De er billige og virker for mig.

Hvad er dit bedste råd til en nybegynder, der gerne vil kaste sig ud i curly girl/hår og
udforske lidt?

Sæt dig først og fremmest ordentligt ind i Curly Girl metoden. Det kan godt virke som en helt ny verden med en del nye begreber. Læs derfor et par guides, så du forstår metoden og følg derefter en af de guides. Køb de produkter, de anbefaler, og inden længe har du forhåbentligt en masse lækre krøller.

Hvad tænker du mest over, når du skal købe nye produkter?

I dag vil jeg ikke tør at købe produkter til mit hår, der ikke direkte er brandet til Curly Girls. Det skal være godkendt af andre, og jeg betaler gerne mere for det. Mit seneste køb er derfor også en bambus hovedpudebetræk, som jeg købte online, da det er godt for krøller og huden generelt frem for bomulds hovedpudebetræk, som er det eneste, man kan købe i butikkerne. 

Hvis du skulle opfinde et nyt produkt inden for hårpleje hvad skulle det så være?

Jeg oplever, at mit hår har en tendens til at kruse lidt i det øverste lag af mine krøller, selvom alle mine krøller er, som de skal være. Det gør helt ondt i øjnene at se på. Derfor kunne jeg godt tænke mig et produkt, som sørger for, at håret ikke kruser. 

Tusinde tak for at læse med ❤️
Ingen Kommentarer Endnu

Kommentér

Your email address will not be published.