Ugens Beauty Tips af Lonnie - Beauty Living

Ugens Beauty Tips af Lonnie

Indlægget blev opdateret den 19. november 2021

Mit navn er Lonnie og jeg er 27 år gammel. Jeg er godt gift med min mand Samuel og sammen har vi Mason og Mollie. Jeg studerer pt. HF i Odense. Jeg bruger typisk min tid på almindelige hverdagsting såsom: lektier, bleskift, madlavning, tøjvask, rengøring men også min Instagram @lonniejohna , hvor jeg deler ud af min hverdag, beauty-tips, mode og små sjove videoer.  

Hvad er dine 5 bedste makeup tips?

1.Ris-vand til håret. En life-saver, hvis man spørger mig.  

Det du skal bruge: En skål, ris og vand.  

Fremgangsmåde: Risene skal op i en skål (jeg plejer at bruge en dl. Ris), derefter prutter du vand i, så det dækker risene og “presser” risende med hænderne. Hæld vandet fra skålen (eller si risende), så der kan komme nyt vand i. Lad de rene ris og vandet stå i minimum 1 time men gerne i op til 24 timer. Si derefter risende fra vandet og brug ris-vandet efter din hårvask med shampoo.  

Det gode ved ris-vand er ikke kun, at det hjælper håret med at gro, det er sammentidlig en billig løsning, som alle kan være med på. Udover det hjælper med væksten er ris-vandet proppet med bl.a. Aminosyre (som styrker og reparere skadet hår), Selen (som hjælper håret med at gro og reducere skæludvikling), Folsyre (som hjælper med, at stimulere hårbunden og hjælper til en sundere celleproduktion) og sidst men ikke mindst Niacin (som indeholder B3-vitamin, som styrker håret og bidrager til glans og fugt i håret).  

På min Instagram @lonniejohna, kan man finde billeder af mig, hvor man kan fornemme, hvor sundt mit hår er og glansen er virkelig smuk!  

2.En god rense-rutine er guld værd hos mig.  

Jeg bruger lige pt Neutral ‘s Face Wash om morgenen og om aftenen. Den er jeg blevet superglad for!  

Derudover bruger jeg dagcreme. Min absolutte favorit er min helt personlige dagcreme fra Nøie Skinkare (reklame!), som er lavet specielt til min hud og dens udfordringer. Solcremen har jeg også og bruger den, når solen er fremme.  

Når jeg når “den tid på måneden” har jeg det med, at slå ud omkring hagen og der bruger jeg en acne serum fra Ecooking (som også har en rensende effekt da den indeholder Salisylsyre, da den hæmmer bakterierne på hudens overflade).  

Ja, jeg kan godt lide at “nørde” i sådan noget som indholdet i diverse beauty-produkter.  

En god klud, når ansigtet skal renses, er jeg kæmpe fan af! 

3.Når jeg tænker på livsstil og sundhed er jeg helt klart tilhænger af, at spise varieret.
Jeg prøver i hvert fald på det. Jeg spiser også en del grønsager og fravælger gerne kød nogle dage om ugen.  

4.Motion.
Jeg ELSKER motion. Motion i min hverdag er typisk en gåtur, cykle (som jeg gør meget af) eller en masse dans med børnene. Når man får rørt sig er der mange ting i kroppens kemi, som forbedres (men den liste skriver jeg ikke herinde, det vil simpelthen være for langt).  

5.Makeup
Når jeg skal bruge makeup, så sørger jeg for, at huden er renset af og den er fugtet af en creme inden jeg tager makeup.  

Hvad er dit yndlingsmærke inden for makeup, og hvorfor?

Jeg har som sådan ikke et bestemt mærke som jeg bruger, men flere mærker. Forskellige mærker og produkter kan noget forskelligt og nogle gange har jeg ikke brug for det samme produkt året rundt (cremer og den slags).  

Hvad er du mest til: naturlig eller farverig makeup – eller en blanding?

Jeg er helt klart mest til naturlig makeup. Dog kan jeg godt flotte mig lidt med noget blush og highlighter, hvis jeg skal eksempelvis skal noget, hvor jeg vil gøre mig lidt ekstra fin.  

Hvad er dit bedste råd til en nybegynder, der gerne vil lege med makeup og udforske lidt?

Lær din hud at kende først. Prøv dig frem og find ud af, hvad der fungerer for netop dig. Det der fungerer for mig kan nødvendigvis ikke fungere for dig. Dog er der basis ting, som gør noget godt for alle eksempelvis Ris-vand, som jeg nævner længere oppe.  

Og så vil jeg helt klar anbefale at se youtuber. Der kan man lære utroligt meget.  

Hvad tænker du mest over, når du skal købe nyt makeup?

Det skal kunne fungere for mig. Så er det bare en bonus, hvis det er vegansk, uden parfume mm.  

Hvis du skulle opfinde et nyt produkt inden for makeup, hvad skulle det så være?

Et produkt, som kan fjerne acne – med det samme! Der er ikke noget mere træls, at man er på vej ud ad døren og spotter en kæmpe fætter lige på hagen og skal ind og dække det til.  

Tusinde tak, fordi at i ville læse med og høre om mine tips og tricks!
Hvis du kunne tænke dig at lære mig bedre at kende,
eller følge med i mine op og nedture,
så hop ind og følg min Instagram “Lonniejohna”
Jeg tager dig med på hele rejsen!
Ha’ det godt ❤️

Ingen Kommentarer Endnu

Kommentér

Your email address will not be published.