Parfumefri makeup | Vores 10 favoritter uden parfume til dig →

Parfumefri makeup | Fuld makeup med disse 10 produkter

Indlægget blev opdateret den 2. september 2022

Der kan være flere grunde til, at du er på udkig efter parfumefri makeup. Nogle er allergiske og andre vil gerne være på forkant med en mulig allergisk reaktion senere hen. Og vi forstår dig! Men betyder det så, at jeg skal gå på kompromis med mine makeup-rutiner?

Nej bare rolig. Der findes et hav af mærker derude, som personligt er nogle af vores favoritter. Du behøver altså på ingen måde at gå på kompromis med dine makeup rutiner, bare fordi du ønsker parfumefri makeup. Her er 10 af vores favoritter til en stadig gennemført parfumefri makeup rutine. 

Mascara | Lavinde Copenhagen Beyond Volume

Favoritten over favoritterne! Og så er den uden parfume og indeholder endda en serum, så du samtidig faktisk plejer dine vipper – selvom du bruger makeup. Et must have og et godt sted at starte, hvis du ønsker parfumefri makeup. Mascaraen er lavet i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.


Øjenskygge | Nilens Jord Baked Mineral Eyeshadow

Nilens Jord laver de fineste øjenskygge og så fås de endda som palette, hvor du får 4 farver i en. Perfekt til den fineste øjenskygge og som giver dig mulighed for at lege med farver og teknikker. Nilens Jord er parfumefri, allergi-certificeret og vegan.

Se flere farver her:


Eyeliner | Ecooking Liquid Eyeliner

Når du er færdig med denne artikel, er det vidst ingen hemmelighed, at vi er ret vilde med Ecookings produkter. Deres liquid eyelinere er et kæmpe hit, da de er så nemme at påføre og så holder de faktisk. Endnu bedre er, at den selvfølgelig er parfumefri! Og bare for at tilføje lidt ekstra – så er den også vegansk og dermatologisk testet.


Foundation | BareMinerals BarePro Liquid Foundation

Foundation skal der til. Vi bruger det i hele ansigtet og så er det bare endnu vigtigere, at det ikke generer vores hud med unødvendige parfumer. BareMinerals flydende foundation har et hav af fordele – udover selvfølgelig at være parfumefri. Den indeholder SPF 20, som passer på din hud, den er vegansk og så er den selvfølgelig dermatologisk testet.

Se flere farver her


Øjenbryn | Nilens Jord Brow Pomade

Eyebrows on fleek – også med parfumefri makeup selvfølgelig. Perfekt produkt, når øjenbrynene skal piftes op og gøres mere markante. Den indeholder voks, som hjælper til at blødgøre og holde dem on point hele dagen. Nilens Jord produkter er som altid parfumefri makeup, allergicertificeret og vegansk.


Blush | BareMinerals Bounce & Blur Powder

Vi kan vidst hurtigt blive enige om, at blush skal der til, når vi skal fuldende vores look! Derfor er det selvfølgelig heller ingen undtagelse, når det kommer til parfumefri makeup. BareMinerals blush er nem at bruge og så indeholder den endda B-vitamin, som er godt for huden. Og ja, denne er også parfumefri.


Bronzer | BareMinerals Endless Summer Bronzer Fauz

Træt af, at du ikke kan holde sommergløden hele året? Denne solskinspudder fra BareMinerals er dit svar. Den fås selvfølgelig i flere nuancer og hjælper til en smuk hud uden synlige uregelmæssigheder. Den er uden parfumer og parabener.


Concealer | Ecooking Concealer

Denne fås i 3 nuancer, så der er til enhver hudtone. Den indeholder både E-vitamin og jojobaolie. Begge er ingredienser, der hjælper til at passe på din hud, når de er ude og så sørger den for at holde den fugtig og samtidig nære din hund.


Highlighter | BareMinerals Endless Highlighter Joy

Selvfølgelig skal vi lige have endnu et produkt fra BareMinerals! Denne gang er det deres highlighter. Ja, endnu et must have, når det kommer til make-up. parfumefri highlighter er let at bruge og kan påføres på kindben, under bryn eller hvor du foretrækker den. Endnu bedre er, den holder i helt op til 8 timer! Perfekt til en dag på arbejde eller i skole – eller en aften ude med vennerne.


Lipgloss | Ecooking Lipgloss

Prikken over i’et, toppen af kransekagen – kært barn har mange navne, men en lipgloss er det sidste touch og finish, du behøver, inden du skal afsted! Ecooking har 10 forskellige nuancer, så du kan finde dit perfekte match og til den helt rette anledning. Den er, ligesom de andre Ecooking produkter, vegansk, dermatologisk testet og parfumefri.


Hvad betyder parfumefri makeup?

Har du prøvet at gå forbi en flok nede nede i tøjbutikken og med det samme bliver du ramt af en tung duft af parfume? Med det samme mærker du en krybende hovedpine, der rammer hårdt. Det kan også være, at din næse begynder at rende, så du er nødt til at finde lommetørklædet frem? Har du prøvet det før! Så er du sikkert ramt af parfumen! Irritation fra parfume kan også komme i andre former og kan gøre din hud rød og irriteret.

Nogle har meget følsom hud, og er du en af dem, så er det ikke utænkeligt, at du har oplevet din hud slå ud på grund af produkter med parfume i.

Derfor anbefaler vi, at du holder dig til parfumefri produkter, hvis du har døjet med det. Har du ikke oplevet problemer med parfume i produkter som makeup eller creme, så kan det være en fordel at være på forkant. For sommetider kommer allergierne snigende.

Så har du ikke følsom hud, kan det være en fordel at bruge makeup med naturlige dufte. Det betyder nemlig, at der ikke er tilsat kunstige parfumer. Og ellers kan det være en fordel at benytte sig af makeup, der er økologisk. På den måde ved du, at ingredienserne fra din makeup ikke kommer fra ting, der er blevet sprøjtet med diverse ting.

Hvad betyder det, at de indeholder naturlige parfumer?

Hvad betyder det, når der står, at makeuppen, cremen eller andet kun indeholder naturlige parfumer? Ser du et produkt, hvor der står, at den kun indeholder naturlige parfumer. Så menes der blot, at den kun indeholder tilsatte dufter som f.eks. fra planter eller blomster. Der er altså tilsat parfume, men det er parfume fra naturlige ingredienser. Hvor godt det så stadig er? Og om det så ikke har en effekt på vores hud? For nogle er det en fordel og for andre slår de stadig ud af den slags naturlige parfumer.

Skal jeg vælge parfumefri makeup?

Nej, det skal du ikke. I sidste ende er det helt op til dig, hvad din makeup skal indeholde. Har det ikke en effekt på din hud, om du vælger med parfume eller ej, så skal du blot gøre, hvad du ønsker.

Parfumefri makeup bliver mere og mere populært, da mere og mere makeup indeholder forskellige parfumer og tilsætningsstoffer, som ender med at sætte et negativt præg på vores hud – men ikke på den gode måde. Flere oplever gener med makeup, der ikke er parfumefri, da vores hud – specielt i ansigtet – er sart. Derfor skal der ikke så mange unaturlige ingredienser til, før vores hud eller sanser slår ud af det.

Flere begynder også med parfumefri makeup, da de vil være på forkant med mulige allergier senere hen. Det er nemlig sådan, at vores hud med tiden kan udvikle en allergi eller irritation for produkter med parfume i. Den allergi kan opstå pga. brugen af produkter med parfume. Derfor begynder flere, inden de oplever gener, at benytte sig af parfumefri makeup.

Hvem bør overveje parfumefri makeup?

Har du problemer med, at du har følsom hud eller at du bare generelt bøvler med din hud, så anbefaler vi selvfølgelig altid, at du tager fat i en professionel, som kan rådgive og vejlede dig bedst muligt.

Men dem, der bør overveje parfumefri makeup, er:

  • Folk med allergier
  • Folk med følsom hud
  • Hvis du har psoriasis eller andre hudproblemer
  • Hvis du får hovedpine, sløret syn eller en løbende næse
  • Hvis du før har slået ud af produkter i ansigtet med parfume

Hvorfor giver makeup med parfumeallergi?

Mange er af den overbevisning, at bruger du makeup med parfume og har du endnu ikke slået ud af det? Jamen, så er de sikre og risikerer ikke parfumeallergi. Men der tager du fejl. Man kan nemlig godt med tiden få parfume allergi. Derfor anbefales det oftere og oftere at benytte produkter uden parfume.

Når du bruger makeup, som også indeholder parfume, så sidder det på din hud hele dagen – og det giver risiko for udslæt og i nogle tilfælde parfumeallergi.

Ingen Kommentarer Endnu

Kommentér

Your email address will not be published.